Derfor falder fastelavn så sent i år

Nogle gange falder fastelavn i starten af februar, men i år skal vi helt hen i marts, før katten skal slås af tønden.

I år skal tønderne først hænges op i begyndelsen af marts. Her er det et billede fra sidste års fejring ved Storåen i Holstebro. Foto: Privatfoto: Morten Viberg

I samarbejde med tv2.dk

I år falder fastelavn søndag 3. marts. Men det kræver lidt af en udredning at finde frem til, hvornår udklædningskassen skal findes frem. Datoen for fastelavn afhænger nemlig af, hvornår påsken ligger det pågældende år.

- Alle forårets helligdage fastlægges i forhold til påskesøndag. Den er omdrejningspunktet, forklarer Ellen Aagaard Petersen, der er redaktør på Folkekirken.dk.

Læs også Efter legetøjs-konkurs: 4.000 fastelavnstønder leder efter ny aftager

Kan variere med en måned

Fastelavn ligger altid på en søndag, og altid syv uger inden påskesøndag. Men herfra bliver det lidt kompliceret at følge de gamle kalendertraditioner.

Påskesøndag ligger nemlig altid første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.

Forårsjævndøgn er det døgn, hvor dag og nat er lige lange, og det falder ikke på samme dag hvert år. Derfor kan påskesøndag - og dermed fastelavn - ligge med op til en hel måneds variation fra år til år.

Påskesøndag kan derfor tidligst falde 22. marts og senest 25. april.

Læs også VIDEO: Sådan fejrede vi fastelavn i 1993

Flæskemandag og hvide tirsdag

I gammel tid var fastelavn en form for forberedelse til påsken, ligesom advent er det til jul.

- Fastelavn var dengang festen før fastens begyndelse, hvor man fik lov til at spise igennem, inden man skulle undvære bestemte fødevarer, siger hun.

Efter fastelavnssøndag fulgte traditionelt flæskemandag, hvor den stod på kød. Herefter fulgte hvide tirsdag, hvor man spiste hvidt brød.

Herfra stammer traditionen med at spise fastelavnsboller. Og så startede fasten på askeonsdag.

Læs også Stort galleri: Her er jeres hyggelige fastelavnsbilleder

- Fastereglerne har været forskellige, og der har været alle mulige måder at faste på. Den traditionelle, kirkelige faste har tit handlet om at undvære kød og fint hvedemel. Begge dele var luksusvarer dengang, siger Ellen Aagaard Petersen.

At der er mere eller mindre 40 dage mellem fastelavn og påsken, hænger sammen med, at tallet 40 går igen flere gange i historien.

Efter Jesus blev døbt, gik han i ørkenen og fastede i 40 dage, og jødernes vandring fra Egypten til det forjættede land varede 40 år.