Vi holder Producenternes Dag en gang om året. Her fortæller vi om, hvor TV MIDTVEST er lige nu, og hvad vi efterspørger. Vi glæder os til en snak om ideer, der kan trække godt indhold, der egner sig til både TV og streaming. Ideerne er vores vigtigste brændstof.
Producenternes dag er i 2022 fredag 4. november klokken 10.00-11.30 på TV MIDTVEST, Søvej 2 i Holstebro (indgang ved Medietanken). Send mig en mail og tilmeld dig inden 1. november, så vil der være lidt godt til formiddagskaffen.
Du er altid velkommen til at sende en mail med din idé. Langt de fleste ideer bliver pitchet og planlagt i løbet af året. Skriv til : kiax@tvmidtvest.dk
Vi har fokus på at have stærke brands, der har et godt digitalt liv. Vi er oprigtige, nysgerrige og vores indhold er aldrig ligegyldigt. Seerne og brugerne skal kunne mærke programmerne. Vi vil overraske og være nytænkende, og vi har fokus på det unikke og originale. Det handler altid om nogen - ikke om noget.
Vi glæder os til at høre din gode idé!
Venlig hilsen
Kirsten Axelsen
Programchef
TV MIDTVEST