Ukrudtsbrænder startede brand i rækkehus

En familie fra Silkeborg må genhuses efter et uheld med en ukrudtsbrænder.

To sammenhængende rækkehuse er kraftigt røgskadet efter branden.
To sammenhængende rækkehuse er kraftigt røgskadet efter branden.
Foto: Peter Erfurt, 24-7news

- Det er en forårsklassiker. 

Sådan falder de første ord fra vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi Jens Claumarch. 

Ved middagstid lørdag tikkede en melding ind om brand i et rækkehus ved Buskelund i Silkeborg.

- Det var en afbrænding med en ukrudtsbrænder, der kom ud af kontrol. Den antændte først et skur og en garage, der nu er udbrændt, og så er to sammenhængende rækkehuse blevet kraftigt røgskadet, siger vagtchefen.

Jens Claumarch fortæller videre, at privatpersonen, der gik med ukrudtsbrænderen, bliver sigtet for overtrædelse af beredskabsloven, og at en familie skal genhuses efter branden. 

Fem gode råd

Tidligere på måneden var beredskabsstyrelsen ude med en advarsel om netop ukrudtsbrænderen, da den hvert år er skyld i både større og mindre brændende uheld. 

Se alle råd i billedet nedenfor.

Her er Beredskabsstyrelsens fem råd til at undgå at brænde huset ned.
Her er Beredskabsstyrelsens fem råd til at undgå at brænde huset ned.
Foto: Beredskabsstyrelsen

Hvis det eksempelvis er tørt og blæsende, er det bedst at udskyde afbrændingen eller finde en anden metode.