50 køleanlæg brød i brand

En voldsom brand i Kjellerup betød, at 50 nye køleanlæg brændte ud.

Sent torsdag aften brød en lade på Drejergårdsvej i brand. I laden stod 50 nye køleanlæg, der alle brændte ud sammen med en bobcat og andre maskiner. Køleanlæggene tilhørte Midtjyllands Køleservice.

Laden brændte totalt ned, men brandvæsenet fik forhindret, at ilden spredte sig til de tilstødende bygninger, hvori der blandt andet var en del værktøj.

Det er endnu usikkert, hvordan ilden er opstået. Ingen personer kom til skade ved branden.


Læs flere artikler fra Silkeborg eller i kategorien 112.