Ravtyveri: Vidner melder sig

Vidne så mand slæbe på tung taske i nærheden af ravmuseet i Thyborøn.

110313_Rav.jpg

Nye vidner kan måske hjælpe politiet med at opklare weekendens store tyveri fra Rav Aage-museet i Thyborøn.

Museets ejer Bjarne Hansen, der er søn af den nu afdøde ravsamler og miljøaktivist Rav Aage, fortæller, at han efter mediernes omtale af sagen er blevet kontaktet af to forskellige vidner i sagen.

Det ene vidne så onsdag eftermiddag en hvid varebil på litauiske nummerplader, der holdt ved Bjarne Hansens indkørsel. Da vidnet nærmede sig bilen, kørte den igen.

- Jeg skal ikke sige, om det har noget med sagen at gøre, men det er i hvert fald overgivet til politiet, siger Bjarne Hansen.

Politiet håber på mere hjælp

Det andet vidne har lørdag aften set en mand komme slæbende med en grå og tung sportstaske.

Politiet har undersøgt museet for fingeraftryk og DNA-spor, men lederen af lokalpolitiet i Holstebro, Allan Laustsen, siger, at det formentlig er nødvendigt med mere hjælp fra offentligheden, hvis tyveriet skal opklares.

Tyvene forsvandt i alt med 50-75 kilo rav.

Bjarne Hansen fortæller her om de to nye vidner i sagen:

 

 

2:28
Barne Hansen fortaeller om vidner i sag om rav-tyveri

2:04
To vidner har meldt sig. Men der mangler stadig de afgørende oplysninger i opklaringen af weekendens store ravtyveri i Thyborøn.