Idrætsforening trives: Nye tiltag har tiltrækker flere medlemmer

I den lille landsbyforening Aktiv Timring er der i 2019 kommet 42 nye medlemmer.

Tina Holmgaard er formand for Aktiv Timring.
Tina Holmgaard er formand for Aktiv Timring.

Selvom Timring er en lille by så går det rigtig godt for den lokale idrætsforening.

I løbet af 2019 fik Aktiv Timring 42 nye medlemmer, så de nu i alt har 265 medlemmer. Succesen skyldes blandt andet, at de har fået nye tiltag, fortæller formand Tina Holmgaard.

- Vi startede et nyt tiltag sidste forår, hvor der var nogle af borgerne, der kom og spurgte, om vi ikke skulle lave noget, der hed “Timring taber sig”, forklarer hun og fortsætter:

- Af den vej fik vi så lokket rigtig mange damer med til vores power, puls and play, som er en slags fitness, vi kører inde i hallen om vinteren. Det har gjort, at vi har fået rigtig mange faste medlemmer, der har været aktive hele året, siger hun.

Foreningerne trives

Det er ikke kun Aktiv Timring, der har det godt. Landets idrætsforeninger er generelt i fremgang, oplyser forbundene. 

Samlet var der i 2019 godt 2.306.288 der er medlem af en idrætsforening, efter en tilgengæld på 49.274 medlemmer. Og det er ikke kun i Timring, der ligger nordvest for Herning, hvor man har haft held til at tiltrække kvinder.

For første gang er der nemlig også mere end en million kvinder, der er medlem af foreningerne.

I Timring må aktiviteterne dog holde pause i øjebliket på grund af coronavirus. Men de håber, de snart kan komme igang igen. 

- Vi håber, vi kan komme op at køre her i foråret. Men vi tror ikke så meget på det. Vi plejer have noget fitness udenfor for damer, og så har vi noget fodbold for seniorer og børn, og der går vi jo bare og venter på, at der bliver sagt go. Så vi er klar, hvis vi må, siger Tina Holmgaard.