Ansatte flytter ikke med arbejdspladsen til ny kommune

Særligt for Viborg gælder det, at en ret stor del af de ansatte med arbejdssted i kommunen ikke har bopæl i Viborg, men i andre kommuner.

Nævnenes hus
Foto: Scanpix / Henning Bagger

Især fire jyske byer har fået del i de udflyttede, statslige arbejdspladser, som regeringen stod bag i 2015.

Men det er ikke i disse byer, at flertallet af de nye statsansatte i Vestdanmark nu bor. Det viser en analyse fra Danmarks Statistik.

Her konkluderes det, at udflytningen har været til særlig fordel for Viborg, Hjørring, Sønderborg og Fredericia.

Særligt for Viborg gælder det, at en ret stor del af de ansatte i målgruppen med arbejdssted i kommunen ikke har bopæl i Viborg, men i andre kommuner som for eksempel Aarhus, København og Aalborg. Blandt de 424 nye statsligt ansatte, der arbejder i Viborg er der 77, der også har bopæl i Viborg, mens 77 bor i Aarhus, 41 i København og 23 i Silkeborg.

Kun Sønderborg har med omkring 200 nye borgere tiltrukket et større antal af de udflyttede statsansatte.

Til gengæld har Aalborg og Aarhus nydt godt af udflytningen af arbejdspladser.

Bedst er det gået Aalborg, hvor omkring 300 statsansatte har bosat sig, mens knap 200 statsansatte er flyttet til Aarhus.

I 2015 besluttede regeringen at udflytte 3.900 arbejdspladser fra hovedstadsområdet, hvoraf lidt over 2.500 var udflyttet i september 2017.

1:55