TV MIDTVEST

Morsø Kommunes borgmester, Hans Ejener Bertelsen (V) Foto: Arkivfoto TV MIDTVEST

Analyse: Topkarakter til borgmester på Mors

Morsøs borgmester ligger i top i en analyse, hvor borgerne selv kan vælge borgmester. I Vesthimmerland og Thisted foretrækker borgerne en udskiftning.

I en analyse foretaget for NORDJYSKE klarer Morsø Kommunes borgmester Hans Ejner Bertelsen (V) sig meget flot. Han er tredjebedst bedømte blandt alle nordjyske borgmestre. 60 procent kalder hans indsats for god eller meget god, mens kun otte procent er kritiske.

De tre bedst bedømte har til fælles, at det er deres første periode med borgmesterkæden.

Vesthimmerland Kommunes borgmester, Knud Kristensen (K) Foto: Arkivfoto TV MIDTVEST

I bunden af feltet ligger Vesthimmerlands og Thisted Kommuners borgmestre.

39 procent af vælgerne mener at Knud Kristensen (K) har klaret opgaven godt. 25 procent af de øvrige vælgere mener, at han har gjort det dårligt eller meget dårligt. 

Thisted Kommunes borgmester, Lene Kjelgaard Jensen (K) Foto: Arkivfoto TV MIDTVEST

Der er kun en anden borgmester i målingen, der har lige så mange utilfredse borgere. I Thisted giver 25 procent Lene Kjelgaard Jensen (K) bedømmelsen dårlig eller meget dårlig. 

Undersøgelsen, som er lavet af Jysk analyse, viser også, at på Mors foretrækker flest af de adspurgte at beholde den siddende borgmester, mens 46-47 procent i Thisted og Vesthimmerland foretrækker at skifte deres borgmester ud. 

Knud Kristensen har dog 33 procent i ryggen, der ønsker ham genvalgt. Lene Kjelgaard Jensen får kun genvalg til posten fra 24 procent, skriver NORDJYSKE.