Delaftale på plads: Landsholdet er klar til at spille mod Kroatien

Kvindelandsholdet er klar til at spille tirsdagens VM-kvalifikationskamp mod Kroatien.

b326c0cf-6504-4a07-aa8b-e99beaa8d1bf.jpg
Foto: Henning Bagger - Scanpix

Spillerforeningen og DBU er fredag formiddag blevet enig om en delaftale, som sikrer, at VM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Kroatien kan gennemføres tirsdag aften. Det meddeler begge parter i en fælles pressemeddelelse.

Aftalen sker dagen efter, at det europæiske fodboldforbund, UEFA, meddelte, at kvalifikationskampen mod Sverige bliver aflyst. Det betyder, at kvindelandsholdet igen møder ind i landsholdslejren og træner.

DBU's elitechef, Kim Hallberg, er glad for, der nu kan holdes fuld fokus på det sportslige.

- Den sidste tid har handlet alt for meget om konflikt – det har skadet Kvindelandsholdet og alle os, der hepper på dem. Nu har vi fuldt fokus på fodbold og forberedelserne til den vigtige VM-kvalifikationskamp mod Kroatien på tirsdag. Vi glæder os til at træne og spille kamp, siger Hallberg.

Kvindelandsholdet træner første gang fredag i Ballerup.

Kampen mellem Danmark og Kroatien spilles tirsdag klokken 18.

 

Opdateres.