Lider du af allergi? Så slemt står det til i din kommune

​Det er hårde tider for pollenallergikere i disse dage. Se hvor slemt det står til i netop din kommune.

Går du med kløe i øjnene og hiver efter vejret, er du med garanti ikke den eneste.

Pollensæsonen er over os og i den forbindelse har Astma-Allergi Danmark valgt at lave et interaktivt danmarkskort, der viser, hvor mange danskere der har pollenallergi, der hvor man bor.

Ifølge Astma-Allergi Danmark, så er det vigtigt, at vi forstår, hvor mange andre rundt omkring os der kæmper med allergier. For det kan få os til at tale om symptomerne.

- Mere end 1 million danskere har høfeber, og rigtig mange ved ikke, at høfeberen ofte hænger tæt sammen med lungesygdommen astma. Symptomerne sidder da ikke kun i hovedet, men også i lungerne i form af vejrtrækningsbesvær, følelsen af at være i dårlig form, hoste og trykken for bryster, fortæller vicedirektør i Astma-Allergi Danmark, Anne Holm Hansen.

Fakta om høfeber

For få diagnoser

Mere end to ud af fem med allergi har aldrig for en diagnose, og det er et problem. For i stedet for at få den nødvendige behandling, så mister vedkommende muligheden for at have en god og aktiv hverdag. Samtidigt kan det blive et stort problem for folkesundheden generelt.

- Har du høfeber, er risikoen for, at du har astma større. Og har du astma, så lider du også ofte af høfeber. Så begge dele er meget alvorligt. Oplever man symptomer fra sin pollenallergi, bør man derfor altid kontakte sin læge, så man kan få den rette behandling. Det er forudsætningen for, at man kan leve et aktivt liv og være fri for symptomer det meste af tiden, siger Anne Holm Hansen.

Kort: Astma-Allergi Danmark


Læs flere artikler fra Midt- og Vestjylland eller i kategorien Sundhed.