Erhvervs- og gymnasieelever frygter fælles grundforløb

KL ønsker fælles grundforløb - også for at få flere erhvervsskoleelever. Men eleverne er ikke begejstrede.

Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Hverken hos gymnasieeleverne eller eleverne på erhvervsskolerne er der opbakning til et forslag fra Kommunernes Landsforening (KL) om ét fælles grundforløb på ungdomsuddannelserne.

Læs også Ny aftale om erhvervsskoler: - Det er et opgør med uddannelsessnobberiet

Forslaget går på, at eleverne skal gennem et forløb på seks måneder, hvor de både kan snuse til boglige og praktiske fag, inden de vælger, om de vil gå efter en studenterhue eller et svendebrev.
    
Hos gymnasieeleverne er frygten dog, at de kan miste noget faglighed ved et fælles grundforløb.
    
- Vi tror, at vi med sådan et seks måneders forløb mister noget af fagligheden i stedet for at dykke ned i noget af stoffet, siger formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Martin Mejlgaard.
    
KL stiller forslaget blandt andet med tanke på, at få flere unge til at vælge en uddannelse på en erhvervsskole.
    
Men hos Erhvervsskolernes Elevorganisation mener man slet ikke, at der er behov for flere elever, før der er kommet flere penge til erhvervsskolerne.
    
- Det er fint nok, at man gerne vil putte en masse elever ind i erhvervsskolerne.
    
- Men det hjælper ikke noget, hvis der ikke er plads til dem og ikke er udstyr til at uddanne dem, for så jager du en masse mennesker ind i en uddannelse, som de ikke rigtigt kan få, fordi udstyret er noget bøvl, siger formand Anton Bay Hansen.
    
Fra begge elevgrupper lyder det, at der i stedet er brug for mere vejledning og brobygning i folkeskolen for at klæde de unge bedre på til at vælge en uddannelse.
    
- Der synes vi, at man skulle satse endnu mere på vejledning, praktik og brobygning, så man i løbet af sin grundskoletid bliver præsenteret for de forskellige muligheder, og at man selvfølgelig som i dag kan skifte mellem uddannelser, siger Martin Mejlgaard.
    
Anton Bay Hansen fremhæver blandt andet behovet for mere vejledning i folkeskolen.
    
- Jeg synes, at det vil være mere vigtigt at fokusere på at få individuel vejledning til alle i folkeskolen - uanset om du er uddannelsesparat eller ej.
    
- Hvis man gerne vil køre det med at prøve de forskellige uddannelser, så er et rigtigt godt sted at starte at køre erhvervspraktik i syvende, ottende og niende klasse, siger han.
    
/ritzau/