Viborg: 66-årig kvinde påkørt af tog

Togdriften til og fra Viborg var her til morgen lammet efter en personpåkørsel ved Enghaverne. En 66-årig kvinde blev hårdt kvæstet. (Arkivfoto)

En 66-årig kvinde blev klokken 8.14 onsdag morgen påkørt af et regionaltog ved Enghaverne. Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi overlevede kvinden men pådrog sig svære kvæstelser.

Togdriften til og fra Viborg mod øst var afbrudt i halvanden times tid frem, mens politi og brandvæsen arbejdede på stedet, oplyser politiet. Der er igen åbnet for togdriften fortæller vagtchef Ole Vanghøj fra Midt - og Vestjyllands Politi.