Ung kusk vinder Golden Cup

En 22-årig kusk fra Nr. Nissum har taget hestesporten med storm. Onsdag eftermiddag sejrede han over etablerede navne ved Golden Cup. (Foto: KM FOTO)

051213_Jeppe_Rask.jpg

Det er intet mindre end en fantomkarriere 22-årige Jeppe Rask har gjort indenfor travsport. Han er vant til succes fra ponysporten, men ingen har tidligere formået at gøre lynkarriere som Jeppe Rask i dansk travsports elite. Ved verdens højest doterede kuskematch, Golden Cup, sejrede han over flere etablerede navne.

- Det er endnu ikke gået op for mig, sagde Jeppe Rask umiddelbart efter løbet til travservice.dk. En løbssejr, der gav ham en præmiecheck på 150.000 kroner.

Løbet blev kørt på Fyens Væddeløbsbane.