Tvis Holstebro bliver i ligaen

Tvis Holstebro bliver i ligaen

Efter gyser-sejr ude over SK Aarhus er kvinderne fra Team Tvis Holstebro klar til en ny sæson i håndboldligaen.

Det har i mange år været en næsten fast regel, at oprykkerne til håndboldligaen rykker ud igen.

Det har kvinderne fra Team Tvis Holstebro nu ændret på.

Vestjyderne vandt lørdag i kvalifikationsspillet med 29-28 på udebane over SK Aarhus - og sikrede sig dermed en ny sæson i ligaen.

Det er en på mange måder imponerende bedrift af det unge hold, der sluttede på en ottendeplads i grundspillet. Holdet er bygget op om en stamme af talentfulde spillere omkring 20-21 år, og trods et meget lille lønbudget har Team Tvis Holstebro været sæsonens store positive overraskelse.

Kampen i Århus sluttede som en ren gyser. Tvis Holstebro begyndte fremragende og førte i første halvleg med 16-8 - men det mere rutinerede hold fra Århus kæmpede sig tilbage og havde i kampens sidste sekunder chancen for at udligne på et frikast - men afslutningen gik i paraderne og så var der ellers dømt jubel i TTH-lejren.

 Interview med Sandra Toft og Kristina Kristiansen fra TTH: