Tamiler fejrer jubilæum

Tamiler fejrer jubilæum

Idag fejrer en stor gruppe tamiler, at det er 25 år siden, de kom til Viborg.

Der bliver både bollywooddans og dansk nationalsang, når en gruppe tamiler i aften fejrer, at det er 25 år siden, de flyttede til Viborg. Udover tamilerne deltager og borgmester og flere repræsentanter fra byrådet i aftenens fest.

Butikker hjælper på integration

Udover jubilæet fejrer de også, at det er lykkes for dem, at blive godt integreret i byen. Mange har gjort det ved at drive butikker og dermed komme i god kontakt med både danske og udenlandske kunder.

Subrumaniam Murugiahh startede faktisk som cykelbud , men han fik hurtigt succes, så kunne han åbne sin egen butik.

- Jeg vil gerne være selvstændig, jeg vil ikke leve af bistandshjælp eller socialhjælp. Det gider jeg ikke, siger købmanden.

I begyndelsen var det kun andre indvandrere, der kom i butikken. Men så fik danskerne smag for asiatisk mad, og i dag er næsten alle kunderne danskere. Og på den måde har butikken hjulpet Subrumaniam Murugiahh med at blive integreret.

- Jeg er meget gladere nu. Der kommer mange danskere og snakker og hjælper hinanden, fortæller han.