Stetoskopmanden snød også skifirma i Herning

Station 2 fandt i ugens løb Stetoskopmanden i Columbia. Her undskyldte han sine krænkelser. Foto: Station 2

Stetoskopmanden snød også skifirma i Herning

Den 27-årig dansker, der har krænket flere midt- og vestjyske kvinder, har angiveligt også snydt et skifirma i Herning.

Michael Camilo Precht, bedre kendt som Stetoskopmanden, har tilsyneladende ikke kun krænkelser af kvinder på samvittigheden.

Hos Nautic Surf & Ski i Herning kender de ham også godt.

 

Jeg benytter hver en lejlighed, til at advare mod ham

- Ham har vi også haft store problemer med, og jeg benytter hver en lejlighed, til at advare mod ham siger, Henrik Rasmussen, direktør for Nautic Surf & Ski i Herning.

Sidste år blev butikken ringet op af en distributør fra Peru. Han havde taget Michael Camilo Precht på fersk gerning i tyveri fra et skilager. 

- De ville høre, om det var rigtigt, at vi havde sendt ham til Peru, siger Henrik Rasmussen.

Det var dog langt fra første gang, at skibutikken stødte på stetoskopmanden.
I 2012 nåede Michael Camilo Precht at være ansat butikken i fire dage. Den ansættelse byggede også på en løgn.

Michael Camilo Precht har i flere år udgivet sig for at være læge, forsker og eventmanager, og på den måde lokket unge piger i Herning, Skive og Holstebro til at lade sig undersøge.

Siden har historien gentaget sig i Norge, Barcelona og på Malta og Columbia.

I BT udgav han sig i 2014 for at være redningsarbejder ved en lavineulykke på Mount Everest.

Henrik Rasmussen advarer nu mod Michael Camilo Precht i alle sammenhænge.