Statistik: Lavere klassekvotienter i Vestjylland

Statistik: Lavere klassekvotienter i Vestjylland

Flere vestjyske kommuner har nogle af landets laveste klassekvotienter. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Grundskolernes klassekvotienter er især høje i kommunerne omkring København, mens vestjyske skoleelever flere steder har mere albuerum, når de sætter sig i klasseværelset. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

I 2014 lå det gennemsnitlige antal elever per klasse i landets grundskoler på 20,8 elever. Flere steder i landet er tallet dog langt højere, mens flere midt - og vestjyske kommuner kan præstere færre elever per klasse.

Både Morsø, Ringkøbing-Skjern, Thisted og Skive Kommune ligger under landsgennemsnittet og placerer sig derfor i den - i denne sammenhæng - attraktive bund af skalaen.

Den laveste vestjyske klassekvotient finder man i Morsø Kommune. Her er der i gennemsnit 16,9 elever i en folkeskoleklasse.

Silkeborg er den kommune i den midt - og vestjyske landsdel, der har den højeste klassekvotient. Her ligger tallet på 23 elever per klasse.

Top-10 over kommuner med den højeste klassekvotient:

1. Fanø: 28,4

2. Dragør: 23,3

3. Gentofte: 23,2

4. Silkeborg: 23,0

5. Rødovre: 22,9

6. Rudersdal: 22,9

7. Furesø: 22,8

8. Fredericia: 22,8

9. Allerød: 22,6

På en delt 10. plads:

* Albertslund: 22,5

* Egedal: 22,5

Top-10 over kommuner med den laveste klassekvotient:

1. Samsø: 13,2

2. Læsø: 15,3

3. Morsø: 16,9

4. Ringkøbing-Skjern: 17,0

5. Thisted: 17,4

6. Odsherred: 17,6

7. Faaborg-Midtfyn: 17,8

8. Aabenraa: 18,2

9. Skive: 18,3

10. Jammerbugt: 18,4

Kilder: Danmarks Statistik