Rambuktyveri hos Matas

Rambuktyveri hos Matas

Parfumer for mere end 200.000 kroner blev i nat stjålet ved et rambuktyveri hos Matas i Struer.

Dyre parfumer og cremer blev i nat stjålet fra Matas i Struer. Klokken 03.38 kørte tre-fire hætteklædte personer en stjålen Nissan Primera ind gennem butiksruden til Matas.

Vidner så herefter de hætteklædte personer køre fra stedet mod Holstebro i en mørkeblå Mercedes. Flugtbilen blev først på eftermiddagen fundet ved Lemvig. Tyvene har angiveligt sat ild til bilen, og den var helt udbrændt da politiet fandt den. 

Politiet håber, at de kan finde flere spor, som kan lede til gerningsmændene, der stak af med varer for over 200.000 kroner.

Den første bil der blev brugt til selve rambuktyveriet, er en Nissan Primera, der er stjålet fra Thorsvej i Holstebro natten mellem tirsdag og onsdag. Bilen har indregistreringsnummer ZU 28 695, og politiet er interesserede i at høre, om nogen har set bilen inden rambuktyveriet i nat.

Midt- og Vestjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.