Pause fra spejderlivet

Pause fra spejderlivet

Nogle gange kan det være rart at lave noget helt helt andet end spejderting.

For nogle kan en uge godt være lidt lang tid, hvis man kun skal lave spejderaktiviteter. Det er der råd for i Ikast-Brande lejren.

Spejderting byttet ud med tusher

Midt mellem de orange sovetelte er der et stort hvidt telt, hvor reb og bål er byttet ud med brætspil og tegninger. Her kan børnene få lov at koble lidt at af fra den store spejderlejr, og lave ting der ikke kræver uniform.

- Det er rigtig dejligt, at man kan komme herind og tegne lidt - så kan man få en lille pause fra alle spejdertingene, fortæller 12-årige Sofie Hampen Hansen, der i dag valgte spejderaktiviteterne fra og i stedet kastede sig over tusherne.

Om aftenen er det dog ikke mange tegninger, der bliver produceret. Her er det hvide telt nemlig kun for de voksne spejderledere.