Overblik: Her er der pesticider i vandet

Pesticider fra 90’erne er begyndt at dukke op i grund- og drikkevandet flere steder i landsdelen. Specielt Salling er hårdt ramt.

Det er værd at bemærke, at grænseværdierne i Danmark er meget lave. Det kan du læse mere om længere nede i artiklen. Foto: Nikolai Linares / Ritzau Scanpix

Der gemmer sig pesticider i drikke- og grundvandet flere steder i landsdelen, og særligt Skive kommune er hårdt ramt. Hos fire vandværker på Salling er grænseværdien for det, der hedder desphenyl-chloridazon overskredet.

Læs også Pesticider i drikkevandet: Skive vil oprette ”vandfond”

Der er tale om rester efter ukrudtsmidlet Chloridazon, som pludselig er begyndt at dukke op hos vandværkerne.

Derfor er de i Skive kommune på vej med en såkaldt ”vandfond”, der skal være med til at sikre rent grundvand til de kommende generationer. Her skal forbrugerne betale til en pulje, som skal opkøbe jord og sikre sprøjtefri områder rundt om vandboringerne.

Det er dog ikke kun hos Skive, de er ramt af pesticiderne. På kortet her ses de målinger, hvor der er målt et for højt niveau af desphenyl-chloridazon. Grænseværdien ligger på 0,1 μg/l, men flere steder er den altså mere end fire gange så høj.

Der kan være pesticid-rester i vandet flere steder, da alt endnu ikke er blevet tjekket. Foto: Geus.dk

De røde prikker indikerer, hvor der er målt en for høj værdi af desphenyl-chloridazon her i landsdelen. Det er dog ikke alle steder, at der er tale om vandværker. Flere af prikkerne er såkaldte monitoreringsboringer.

Hvis du KLIKKER HER, kan du selv søge på kortet og se, hvad de forskellige prikker skyldes.  

02:28 Luk video

Bølgen startede på Fyn

Pesticiderne begyndte pludselig at dukke op på Fyn i løbet af efteråret 2017. Sidenhen er man dog begyndt at teste for pesticidet over størstedelen af landet, og de undersøgelser viser, at problemet er langt større.

- Det ligner en katastrofe for vandforsyningen, det er der ingen tvivl om. Det her er et kæmpe problem i et omfang, som vi ikke har oplevet siden det hidtil mest udbredte pesticid, BAM. Og det her er måske endda et større problem end BAM, sagde Claus Vangsgård, der er biolog og seniorkonsulent hos Dansk vand- og spildevandsforening (Danva), dengang til kommunen.dk.

Det ligner en katastrofe for vandforsyningen, det er der ingen tvivl om

Claus Vangsgård, Biolog og Seniorkonsulend, DANVA

Det har taget mange år for pesticiderne at dukke op i grundvandet. Pesticiderne er et nedbrydningsprodukt af chloridazon, som blev anvendt i Danmark fra 1964 til 1996. Dengang blev det hovedsageligt brugt som et ukrudtsmiddel til roer, rødbeder og løg i landbruget.

Det viste sig dog, at det er meget vanskeligt at nedbryde i jord og grundvand, hvilket er grunden til, at det nu finder vej til drikkevandet flere steder. Derfor blev det forbudt i Danmark, men det er stadig godkendt i de fleste EU-lande.

Derfor er Skive hårdt ramt

Skive kommune er betydeligt hårdere ramt end de fleste andre midt- og vestjyske kommuner. Her er der målt et for højt niveau af desphenyl-chloridazon hos blandt andet Vejby Vandværket og Durup Vandværket.

- Det hænger sammen med geologien, at man i Salling har et lerdække, og det er ikke alt for tykt, så der kan ske en nedsivning af pesticiderne gennem lerdækket. Når det først er kommet derned, sker der ikke længere en nedbrydning, og der er de lidt anderledes i forhold til andre steder i Midt- og Vestjylland, hvor man typisk har sandjorde, siger Claus Vangsgård til TV MIDTVEST.

Læs også Landmænd: Vi bruger kun den nødvendige mængde pesticider

Han mener derfor, at det er positivt at kommunen vil problemerne til livs gennem en ny vandfond, der skal opkøbe jord og sørge for, at jorden omkring vandboringer bliver holdt økologisk. En idé, som andre også kan lade sig inspirere af.

- Mors, Thisted og Viborg minder meget om Skive kommune med hensyn til de geologiske rammer, der er for beskyttelse, siger Claus Vangsgård.

Meget lave grænseværdier

Med til historien hører det dog, at grænseværdierne i Danmark er meget lave. Den fastsatte grænseværdi for desphenyl-chloridazon – og andre pesticider – er på 0,1 μg/l, mens den sundhedsmæssige acceptable daglige indtagelse er fastsat til 300 μg/l for voksne og 50 μg/l for børn af Miljøstyrelsen.

- Grænseværdien er fastsat ud fra et forsigtighedsprincip, og kun i tilfælde, hvor der ses en overtrædelse af grænseværdien, laver man en konkret vurdering af de sundhedsmæssige effekter, sådan som man har gjort med DMS, siger Mette Hyldebrandt-Larsen, kontorchef hos Miljøstyrelsen, til Jyllands-Posten.

I et notat fra Miljøstyrelsen, som Jyllands-Posten har fået fat i, fremgår det ligeledes, at et barn på et år hver dag skal drikke 40 liter vand med rester af pesticider, før der overhovedet begynder at være en sundhedsrisiko.

Grænseværdierne for fødevarer såsom juice og mælk ligger også typisk 100 gange så højt.