Økologiske mælkeproducenter savner regn

Tørken presser de økologiske mælkeproducenter til at fodre køerne med vinterfoder, fordi der ikke er nok grønt græs på markerne.

Danskerne har haft en vejrmæssig fantastisk sommer, og det har feriedanmark nydt godt af. Men de landmænd, der producerer økologisk mælk savner regnskyer.

- Vi oplever, at der er 5-10 procent mindre mælk om dagen, og det er fordi græs er noget af det, der er godt at lave mælk af, siger Henning Bjerregaard, der er landmand i Storup på Mors.

Økologiske køer skal have grønt græs, og den normale sommer-diæt for øko-køerne består af 75 % græs. Men landmændene er presset til at fodre køerne med ensilage, som køerne først plejer at få til vinter.

- Vi har valgt at fodre lidt mere indenfor. I disse tider bruger vi tre gange så mange foderenheder, som vi plejer, siger Henning Bjerregaard.

Se mere om, hvad tørken har betydet for øko-køerne i nyhederne kl. 19.30

01:50 Luk video