Ville hjælpe kvinde men blev overfaldet

Midt- og Vestjyllands Politi leder efter gerningsmanden til et overfald i Thisted natten til søndag

En 29-årig mand fra Thisted kom galt af sted, da han omkring klokken halv et natten til søndag var ude at lufte sin hund.

På Jernbanegade blev han vidne til, at en mand tog kvælertag på en kvinde.

Den 29-årige mand forsøgte at stoppe overfaldet ved at råbe af gerningsmanden. Det fik ham dog til at reagere voldeligt.

Gerningsmanden smed en flaske efter den 29-årige. Den ramte ham i hovedet, hvor han fik en bule.

Efterfølgende stak både gerningsmanden og kvinden af i retning mod Asylgade.

Politiet efterlyser vidner, der kan have set gerningsmanden i Thisted natten til søndag. Han er ca. 20 år, 175 cencimeter høj, havde mørkt tøj på og bar en rød kasket.