Mand snittet i brystet

En 21-årig litautisk mand kom tidligt i morges ind på sygehuset i Holstebro med et stort snitsåri brystet.

Politi.dk vaebenskjold_0.jpg

Kort før klokken 6 i morges fik politiet en anmeldelse fra Regionshospitalet i Holstebro om en mand med snitsår i brystet. 

Klammeri på tankstation

Snitsåret hos den 21-årige litauer var omkring 10 centimeter langt, og den unge mand blev overført til Herning. Han er uden for livsfare, oplyser politiet i Holstebro.Det er ikke meget politiet endnu har fået ud af den 21-årige, men såret i brystet skulle være sket på en tankstation i Holstebro, hvor han var kommet i klammeri med to personer, og her blevet stukket. Politiet håber på en mere præcis forklaring om hændelsen og gerningsstedet senere i dag, hvor en tolk skal hjælpe politiet med afhøringen.

53-årig anholdt

Sammen med den unge mand var en 53-årig litauer. Han blev anholdt af politiet i morges, og skal også afhøres i samarbejde med en tolk senere i dag. Den 53-årige kører i en VW Passat med registreringsnummer HU6843 på litauiske plader. Politiet vil gerne i kontakt med folk, der har set denne bil på en tankstation omkring 5-6 tiden i morges i Holstebro. Politiet kan kontaktes på telefon 114.