Gade er årets dansker

P3's lyttere har kåret forsvarsminister Søren Gade fra Holstebro til årets dansker.

soeren-gade.jpg

Fredag morgen blev forsvarsministeren kåret til årets dansker på P3, og overhalede dermed sportssterner som Casper Elgaard og Caroline Wozniacki i kampen.

- Det er en god måde at starte en weekend på. Jeg er både beæret, glad og stolt, sagde Søren Gade i morgenens udgave af Go' morgen P3.

Ifølge DR er vinderen "en overlever, som på trods af megen modgang i året der er gået kan gå ind i det nye år med hævet hoved og rank ryg. En rigtig guttermand og et sandt mandfolk".

- Jeg har heller aldrig prøvet noget lignende. Det er da godt, man ikke ved, hvad der venter en, når man står op om morgenen, for så turde man ikke stå op. Så blev man liggende i sin seng, siger forsvarsminister Søren Gade til DR.

Udover Søren Gade var Lykke Friis, Casper Elgaard, Anders W. Berthelsen, Julie Østergaard, Ask Rostrup, Pernielle Fals Bahr og Caroline Wozniacki nomineret til prisen som årets dansker.

Se et portræt af forsvarsminister Søren Gade: