Første resultat: Lild hurtigst

Første resultat: Lild hurtigst

Det blev valgstedet i Lild, der var først med et færdigt resultat i Midt- og Vestjylland. Men der skulle også kun tælles 206 stemmer.

Det er kun 24 minutter siden, folketingsvalget sluttede, men i Lild har de tilforordnede skyndt sig. Valgstedet blev det første i Midt- og Vestjylland og det niende i hele landet, kun overgået af mindre valgsteder med 50-100 vælgere.

Mange krydser på Alternativet

Hvis vælgerne i hele landet stemmer som Lild, så bliver resultatet en fest for Alternativet. Af de 206 vælgere har 13 stemt på Uffe Elbæks parti. Det svarer til 6,3 procent.

Lild er hjemsted for det socialdemokratiske folketingsmedlem Simon Kollerup. Han kan glæde sig over en lille fremgang til partiet på seks stemmer, så der nu er 74 socialdemokrater i Lild, svarende til 35,9 procent.

Der er stor fremgang til Dansk Folkeparti i Lild, mens Venstre går tilbage.

Én finger er nok

Der skal kun én finger til at tælle de konservative stemmer i Lild, og to hvis man vil tælle SF'erne.