Fiskeriskole mangler elever

Fiskeriskole mangler elever

Mens der mange steder er mangel på praktikpladser, er det lige omvendt i fiskeriet.

Fiskeriskolen i Thyborøn går nu i offensiven for at skaffe elever. Skolen oplever lige nu en større efterspørgsel på elever fra fartøjerne, end der er unge til, skriver Fiskeri Tidende.

- Lige nu har alle vores elever en praktikplads, og flere ville gerne have en elev, men vi må sige nej, fordi vi simpelthen ikke har elever nok, siger forstander på Fiskeriskolen Søren Hyllen til Fiskeri Tidende.

Derfor iværksætter skolen nu en række nye aktiviteter, der skal lokke flere til uddannelsen som erhvervsfisker.

- Vi arbejder på at lave en inspirationsdag for UU-vejledere og jobcentre, så de kan komme ind på skolen, se faciliteterne og høre om vores uddannelse, siger Søren Hyllen.