Cola-flaske skyld i styrt

Det lyder utroligt, men det var en cola-flaske der oversvømmede det lyserøde springvand i Herning.

springvandweb.jpg

Det var en cola-flaske, der var skyld i dagens Giro-koks. Tidligere på dagens smed en tilskuer sin tomme cola-flaske i det lyserøde springvand på torvet i Herning, og det fik noget uheldige konsekvenser. Cola-flasken satte sig nemlig fast i springvandets pumpe, og så kunne vandet ikke komme ud.

- De fik det stoppet lynhurtigt, men da var det løbet over, og ind på ruten, for det skråner lidt ind mod ruten, siger pressechef Niels Frydenlund til sporten.tv2.dk

Vandet er nu fjernet igen, men inden arrangørerne kunne nå at gøre noget ved situationen, måtte Gaetan Bille fra Lotto-Belisol bide i asfalten da han forsøgte at undvie al vandet.