Blotter anholdt i Bjerringbro

En 43-årig mand fra Bjerringbro anholdt for at blotte sig overfor 15-årig pige.

PolitiAerme.jpg

Manden blev anholdt i aftes omkring kl 21 efter han havde blottet sig overfor den 15-årige pige ved Banegården.

Står i vindue

Ifølge politiet kom den 15-årige cyklende ved Banegården, da manden pludselig blotter sig for hende fra et vindue i bygningen. Han står indenfor og onanerer ud mod gaden.

Det er den 15-årige piges mor som melder hændelsen til politiet, der kort efter anholder manden.

Erkender flere forhold

Han erkendte i aftes at have gjort det, og erkendte samtidig mellem seks og otte lignende forhold - også fra området ved banegården. Derudover erkendte han at have blottet sig i et par tilfælde i et solcenter.

Den 43-årige blev løsladt efter afhøringen i aftes.