Alvorlig trafikulykke i Thisted

Arkivfoto

Alvorlig trafikulykke i Thisted

Lørdag morgen kørte en personbil frontalt sammen med en lastbil i Thisted.

Føreren af en personbil er kommet alvorligt til skade efter et frontalt sammenstød med en lastbil på Ringvejen ved Thisted. Politiets vagtchef Lars Even fortæller, at de fik alarmen lørdag morgen klokken 7.25.

- Føreren af bilen er kommet alvorligt til skade og er fløjet med helikopter til Ålborg. Vi kender endnu ikke årsagen til ulykken, men personbilen kom over i den modsatte side af vognbanen og kørte derfor sammen med lastbilen, fortæller vagtchefen.

Lars Evens oplyser også, at der i forbindelse med ulykken er spærret på Ringvejen og lavet omkørsel. Politiet forventer, at vejen vil være spæret til midt på formiddagen.