Rikke vil løse verdens tøjkrise: En helt unik maskine skal hjælpe hende

Under 1 procent af vores tøj bliver genanvendt, men det vil Rikke Bech i Bjerringbro ændre på. Hun har allieret sig med en helt særlig robot.

2:21
Rikke Bech vil løse verdens tøjkrise, for der er potentiale til at genanvende langt mere tekstil, end der bliver gjort i dag.
Foto: Jesper Mortensen, TV MIDTVEST

Hvis du synes, du har tøjkrise, når du kigger i klædeskabet, er det ingenting sammenlignet med den tøjkrise, hele Jorden står i.

Det vil Rikke Bech i Bjerringbro gerne lave om på.

- Tekstilbranchen er en af de mest forurenende i verden, så der skal ændres noget. Over de næste fem år kommer der en masse ny lovgivning fra EU, siger Rikke Bech, der er ejer og direktør i virksomheden NewRetex.

Derfor har hendes virksomhed udviklet en ganske særlig robot.

Maskinen kan sluge 10 ton tøj om dagen og så spytte det ud igen i velanrettede portioner.

- Den er helt unik. Der findes ikke andre i Danmark. Der findes omkring fem i Europa, men der er ikke nogen, der minder om den her, siger Rikke Bech.

Maskinen kan sortere det gamle kluns, vi giver til den kommunale tekstilindsamling og så inddele det i stoftyper og farver.

Det baner vejen for, at de udslidte undertøj og de umoderne trøjer kan få nyt liv.

Tonsvis af tøjaffald bliver sorteret dagligt i Bjerringbro. Her vil man forsøge at løse den klimakrise, som tøjet bidrager til, hvis det ikke bliver genanvendt.
Tonsvis af tøjaffald bliver sorteret dagligt i Bjerringbro. Her vil man forsøge at løse den klimakrise, som tøjet bidrager til, hvis det ikke bliver genanvendt.
Foto: Jesper Mortensen, TV MIDTVEST

Først skal tøjet sorteres, så sendes til Sydeuropa for at blive trevlet op til garn, og så er et nyt råmateriale til nyt at nyt tøj kan blive skabt.

Og der er et stort uudnyttet potentiale, mener virksomhedsejeren.

- Omkring 60 procent kan blive til tøj igen, og det er voldsomt meget, i forhold til det kun er under 1 procent, der bliver genanvendt i dag, siger Rikke Bech.