Politi takker for målrig kamp og rolige fans

Midt- og Vestjyllands Politi har sigtet seks fans efter målrigt drama mellem Viborg og AaB.

Midt- og Vestjyllands Politi var til stede i forbindelse med kampen (arkivfoto).
Midt- og Vestjyllands Politi var til stede i forbindelse med kampen (arkivfoto).
Foto: Sebastian Andreasen Rasch, TV MIDTVEST

Det var mest på banen, at der var drama i forbindelse med Viborg FF's kamp mod AAB.

I hvert fald beretter Midt- og Vestjyllands Politi om en rolig kamp uden det helt store drama udenfor banen. 

- Det må betegnes som rimelig roligt og ordenligt, siger Jesper Brøndum, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi. 

Han oplyser, at seks fodboldfans er blevet sigtet i forbindelse med festlighederne. 

Det drejer sig om fem VFF-fans, der ifølge vagtchefen var lidt for ivrige efter at hilse på udebanefansene fra AaB. 

Derfor blev de beordret ned fra hegnet til udebaneafsnittet, men efterfølgende opførte de sig voldeligt og nægtede at adlyde politiet.  

De fem VFF-fans er nu sigtede for at overtræde ordensbekendtgørelsen, optræde voldeligt og ikke at følge politiets anvisninger. Dermed kan de se frem til bøder i størrelsesordenen af 4000 kroner. 

Fra vinderholdets side kammede festen over i kriminalitet, da en AaB-fan fyrede pyro af på stadion. Det kvitterede politiet med en bøde og en sigtelse. 

I skrivende stund er de seks fodboldfans tilbageholdt, men vagtchefen forventer, at de inden længe er løsladt. 

Kampen endte 3-2 til AaB.