Se regnestykket: Sådan stiger lønnen for flere hundredtusinde danskere

Udover mere i løn får de ansatte også længere betalt barsel og fuld løn under selvvalgt uddannelse.

Forhandlere fra DI og CO-industri præsenterer overenskomster for de private på industriens område på et pressemøde i København søndag den 19. februar.
Forhandlere fra DI og CO-industri præsenterer overenskomster for de private på industriens område på et pressemøde i København søndag den 19. februar.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

De ansatte i industrien har udsigt til mere i løn, længere barsel og en ny fordeling af pensionsindbetalingen.

Søndag har Dansk Industri nemlig indgået en overenskomstaftale med sammenslutningen CO-Industri, der forhandler på vegne af cirka 230.000 danske lønmodtagere.

Hos Dansk Industri kalder administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen det for en af de ”mest omfattende aftaler nogensinde”.

- Vi talte meget om i starten, at det var løn, løn, løn, løn. Og det er bestemt også løn, løn, løn, løn, men jeg skulle hilse at sige, at vi også er kommet omkring rigtig mange andre vigtige emner, siger han på et pressemøde.

Stemmes aftalen igennem af medlemmerne, står den da også ifølge CO-industri til at give de ansatte "mindst fire procent mere med i lønposen".

- Allermest glad er jeg selvfølgelig ved, at det ser ud til, at med en aftale som den her, kan vi genoprette reallønnen i løbet af 2-3 år, og det har været det helt store mål fra vores side, siger formand Claus Jensen.

Mindst fire procent mere

Lønstigningen på fire procent kommer ad to omgange – og dertil kommer, hvad man måtte nå frem til ved lokale lønforhandlinger.

De første 2 procent kommer fra 2023 ved, at parterne er blevet enige om at ændre i fordelingen på pensionen.

I dag betaler arbejdsgiveren 8 procent, og medarbejderen 4 procent. Men fremover skal arbejdsgiverne give 10 procent, og medarbejderne 2 procent.

Således får de ansatte fremover 2 procent mere af deres løn udbetalt til lønkontoen i stedet for pensionsopsparingen.

De sidste 2 procent kommer fra 2024 ved, at den såkaldte fritvalgskonto hæves fra til 7 til 9 procent.

Det er den konto, hvor medarbejderne selv er med til at bestemme, om pengene skal udbetales som løn, bruges til ferie eller indbetales til pension

Samtidig er parterne er blevet enige om en stigning i mindstebetalingen på 9 kroner i timen over to år. Det er dog de færreste i industrien, der rent faktisk arbejder til den løn.

Længere betalt barsel og fuld løn ved uddannelse

Dertil kommer en række andre ændringer. Det er blandt andet:

Barsel med fuld løn bliver forlænget med fire uger: To uger til deling og to uger til far/medmor

Tillidsrepræsentanter får ”stærkere værktøjer” til forhandlinger ved lokale lønforhandlinger.

Timelønnen til lærlinge bliver forhøjet med 8 kroner i perioden

Ret til at udpege en uddannelsesrepræsentant på arbejdspladsen, der skal bistå arbejdet med uddannelse

Fuld løn ved selvvalgt uddannelse. Tidligere var tilskuddet på 85 procent.

Afgørende, men også historisk svær

Stemmes aftalen igennem af medlemmerne, får det ikke kun betydning for industrien.

Industriens overenskomst betegnes nemlig som det såkaldte ”gennembrudsforlig”. Det betyder kort fortalt, at den sætter rammerne for de resterende overenskomster i år.

Men forud for forhandlingerne har flere eksperter kaldt årets overenskomst en af de sværeste at nå til enighed om i mands minde.

OK23 bliver nemlig skudt i gang på et bagtæppe af tårnhøj inflation og faldende realløn – altså er danskernes løn blevet markant mindre værd.

Samtidig er de fleste økonomer og prognoser enige om, at verden står over for en større eller mindre økonomisk krise, som kan gøre 2023 til et svært år for mange virksomheder.

Sidst men ikke mindst spøger regeringens planer om at afskaffe Store Bededag i kulissen. Der spekuleres nemlig i, at nogle vil stemme nej i ren og skær protest.