Heidi chikaneret på bosted: - Hun er ikke tryg ved at være derude

41-årige Heidi Bjerg har Downs Syndrom, og siden 2004 har hun boet på Brohuset i Ringkøbing. Et bosted for voksne udviklingshæmmede.

Længe har hun været glad for stedet, men på det seneste har Heidi Bjerg været utryg, og det har forældrene også bemærket.

- Nu har vi taget Heidi hjem her til jul, for vi havde en episode lige før jul, fortæller hendes far Anders Bjerg.

Episoden er en del af en lang række oplevelser, Heidi Bjerg har været udsat for af en anden beboer på bostedet. Forældrene betegner det som chikane.

- Hun er ikke tryg ved at være derude. Hun er bange for, at han kommer over igen. Det sker flere gange om ugen, at han kommer derover. Så står han enten og ringer eller sparker på hendes dør for at komme ind og få kontakt til hende, beretter Anders Bjerg.

Ingen ændring trods opråb

Men adskillige løftede pegefingre har ikke stoppet den mandlige beboer. Ifølge forældrenes beretninger opsøger han Heidi Bjerg dag og nat i hendes bolig.

De har adskillelige gange henvendt sig til bostedet for at gøre dem opmærksomme på problemet. 

TV MIDTVEST har indsigt i forældrenes anmeldelse med i alt 15 konkrete hændelser, hvor manden på forskellig vis opsøger og forfølger Heidi Bjerg eller trænger ind i hendes lejlighed. TV MIDTVEST har også set billeder, hvor manden kigger ind ad Heidi Bjergs vinduer og kigger på hende over et plankeværk.

Der findes løsninger

Bente og Anders Bjerg har nu anmeldt sagen til politiet, og den er også i gang med at blive behandlet ved Socialtilsyn Midt. 

Socialtilsynet vil ikke kommentere den konkrete sag, men tilsynschef Ulla Bitsch Andersen påpeger, at der findes forskellige muligheder for bosteder for at løse beboerkonflikter som denne.

Først og fremmest handler det om at tilgå det pædagogisk, forklarer hun.

- De skal forsøge at skærme den beboer, som bliver udsat for noget og samtidig motivere den anden beboer pædagogisk til at have en anden adfærd, siger Ulla Bitsch Andersen.

Hun forklarer, at det også kan have stor betydning, om beboerne bor tæt på hinanden.

- Hvis den beboer derved kommer for tæt på eller kontakter den anden beboer, så er det jo egentlig noget, den beboer gerne må. Men den anden beboer har også ret til at sige fra og ikke ønske kontakten. Og dér er det personalets pædagogiske opgave at sikre, at det bliver på en måde, så begge har det godt, understreger hun.

Men forældrene mener ikke, at personalet tager kritikken alvorligt, og det frustrerer dem.

- Den ene gang efter den anden har vi ringet til dem og sagt direkte til dem, at de ikke kan magte ham derude, for de kan ikke aktivere ham, så han ikke går og chikanerer, siger Anders Bjerg.

- Jeg synes jo, at de burde gøre noget aktivt for at forhindre, at han chikanerer og terroriserer Heidi sådan.

Ifølge tilsynschef Ulla Bitsch Andersen er denne type sager ekstra vanskelige ved, at begge parter bor under samme tag.

- Det kan blive meget kompliceret, hvis den ene beboer eksempelvis har forelsket sig eller er vred på en anden beboer og på grund af sin funktionsnedsættelse har svært ved at forstå grænsen for, hvad man kan i den sammenhæng. 

- Der kan det jo være en meget stor personalemæssig opgave, og så kigger man jo på, om man er nødt til at sætte ekstra personale ind for eksempel. Men det kræver jo, at den myndighed, der køber pladsen, er indstillet på at betale for det, forklarer Ulla Bitsch Andersen.

Tilsynschefen fortæller også, at det i nogle tilfælde kan være nødvendigt at have en beboer mandsopdækket af personale døgnet rundt, hvis problemet ikke kan løses pædagogisk.

Henter hjælp udefra

I Heidi Bjergs sag har Brohuset tilkaldt eksperter fra VISO, den nationale videns- og rådgivningsorganisation, der yder rådgivning på det sociale område.

En løsningsmodel, som også Socialtilsyn Midt henviser til.

- VISO er gode til at rådgive om mere komplekse borgersager. Så kan man hente noget hjælp og vejledning til at gøre noget andet pædagogisk, end det man gør nu, som giver en bedre adfærd og kontakt mellem beboerne, fortæller Ulla Bitsch Andersen.

Socialtilsyn Midt griber først ind, hvis det påvises, at tilbuddet ikke leverer den støtte, der skal til, og at konflikterne mellem beboerne opstår som følge af, at der ikke er personale, selvom det er det, der er bestilt og forventet i forhold til beboerne, lyder det fra tilsynschefen.

TV MIDTVEST har været i kontakt med centerchefen for Brohuset, chefen for handicapområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune og formanden for social- og sundhedsudvalget i kommunen. Ingen af dem har dog ønsket at kommentere sagen i dag.

Men indtil noget sker, bliver Heidi Bjerg hjemme hos forældrene. Anders Bjerg beskriver familiens situation som deprimerende, og han håber, at de snart ser ændringer, så deres datter kan komme hjem.

- Heidi forstår ikke selv, hvorfor hun ikke kan få lov til at være i fred for ham derude, siger han.