Skolelever finder over 112.000 cigaretskodder i naturen

Indsamlingen af affald er en del af et stort eksperiment, hvor der i alt er fundet 374.082 stykker plastaffald.

Paywast Khalili og Valdemar Berthelsen har fundet mange cigaretskodder.
Paywast Khalili og Valdemar Berthelsen har fundet mange cigaretskodder.
Foto: Sarah Mølsted Andersen, TV MIDTVEST

Den danske natur flyder med plastaffald. Det viser en ny national undersøgelse, hvor 57.000 skoleelever fra folkeskoler rundt omkring i landet har deltaget i.

Undersøgelsen, der hedder Masseeksperimentet 2019, gik i al sin enkelthed ud på, at skoleeleverne skulle finde plastaffald på steder som strande, parker og grøftekanter og efterfølgende skrive ned, hvor meget de havde fundet.

Masseeksperimentet 2019 er slut, og i alt er der fundet 374.082 stykker plastaffald.

Den helt store synder er cigaretskodder.

Elever lavede video

Ud af de 374.082 stykker affald er 112.018 af den nemlig cigaretskodder.

Det overrasker nogle af de skoleelever, der har været med til at indsamle til den store undersøgelse.

To drenge, Valdemar Berthelsen og Paywast Khalili fra 6. klasse på Skægkærskolen i Silkeborg, stod for et af de større fund, som de dokumenterede på video.

- Der var i alt 175 cigaretskoder. Vi tænkte, at det var vildt, siger Paywast Khalili, før Valdemar Berthelsen fortsætter:

- Vi havde kun troet, at der ville være 40-50 stykker, hvilket stadig havde været meget i forhold til, at man havde kigget på, hvor mange der plejer at være.

De to elever er overraskede over, at folk har smidt deres cigaretskodder ved busstoppestedet, fordi der er en skraldespand ved siden af det.

Affald påvirker

For en anden af klassens elever, Lane Ravn Philipson, har det påvirket hende at samle de store mængder affald ind.

Hun kalder det ’vildt’ og ’ulækkert’, at folk ikke bruger skraldespande til deres affald, og så har det påvirket hendes egen måde at være på.

Jeg tænker personligt mere over, at når jeg ser noget skrald, at jeg kan samle det op. Der ligger mange cigaretskoder rundt omkring i byen, siger Lane Ravn Philipson.

Første af sin slags

Masseeksperimentet er det første af sin slags i verden, hvor et helt lands plastforurening er blevet kortlagt.

- Det plastik, som eleverne har fundet, er typisk forskellige former for engangsplast, siger Kristian Syberg, der er lektor i miljørisiko ved Roskilde Universitet og forsker på projektet, til Ritzau og fortsætter:

- Meget af det kan ikke genbruges, og derfor er der mange, der har en tendens til at smide det i naturen.

- Det kan også gå ud over dyr, som kan blive filtret ind i det eller tro, at det er mad og spiser det. Så kan de ikke udskille det, og så får de en falsk mæthedsfornemmelse og kan dø af sult, siger han.

Kristian Syberg er også talsperson for forskningscenteret MarinePlastic, hvor de indsamlede resultater er blevet analyseret og registreret i en database, som er udviklet af Det Europæiske Miljøagentur.

Det indsamlede affald er blevet inddelt i 22 kategorier, hvor flamingostykker og sejlgarn også indgår som plastaffald.

- Cigaretfiltre er lavet af celluloseacetat, som bruges til at lave nogle typer plast. Det gør det svært for naturen at nedbryde, fortæller Niels Them Kjær, projektchef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse.

- Hvis cigaretten er blevet røget, er der også tjære i filteret, og det er med til at forurene naturen, når man smider skoddet, siger han.

Ifølge projektleder Lene Christensen er de 22 kategorier plastaffald i eksperimentet blev udvalgt i et samarbejde med EU-databasen Marine Litterwatch.

- Det er for at sikre, at vores resultater kan bruges i en større sammenhæng, fordi al data om plastaffald samles i den database.

- Og det er med til at præge EU-lovgivning, fortæller hun.

Minister på banen

Miljøminister Lea Wermelin (S) mener, at undersøgelsens resultater er "dybt bekymrende".

Hun peger på, at der i øjeblikket sker politisk handling på området for at nedbringe forbruget af plastik, blandt andet med forbud mod vatpinde, engangsbestik og sugerør af plastik.

Desuden er prisen på plastikposer blevet tredoblet, og det bliver forbudt for forretninger at give gratis bæreposer fra 1. januar 2021.

Lea Wermelin mener samtidig, at befolkningen selv må tage ansvar.

- Det (resultatet af undersøgelsen, red.) er også noget, som jeg håber, er tankevækkende derude.

- Og som kan være med til at sikre en holdningsændring, så færre plastikstykker bliver smidt i vores natur til skade for dyrene, siger hun.