Flere uheld: Politiet advarer mod glat føre

Der har dagen igennem været flere færdselsuheld på de midtjyske motorveje på grund af glatte veje. Politiet opfordrer til at sænke hastigheden.

Arkivfoto
Arkivfoto

Hele tre uheld har ramt de midt og vestjyske motorveje sidst på eftermiddagen og først på aftenen. Alle uheld er forårsaget af glat føre på grund af hagl og slud.

-  Når folk kommer kørende med 110, og der pludselig ligger et lag hagl, så bliver det glat. Mange har desværre allerede skiftet til sommerdæk. Så man må være ekstra forsigtig med farten, siger Henrik Nielsen, der er vagtchef ved Midt- og Vestjylland Politi.

Først kørte tre biler i grøften kl. 16:17 på Herning motorvejen ved Bording. En time efter kl.17:17 kørte fem biler sammen på motorvejen ved Brande. Kl. 19:13 var den gal igen mellem på motorvejen mellem Herning og Brande her kørte en enkelt bil af vejen. 

- Heldigvis er ingen kommet alvorligt til skade ved nogen af uheldene, siger vagtchefen.