Drømmehjem søges: Må vi se din bolig?

Til en ny sæson af vores boligserie Drømmehjem søger vi inspirerende boliger med en særlig historie, unik beliggenhed eller helt særlig stil.

TV MIDTVEST søger nye, spændende hjem til endnu en sæson af Drømmehjem.
TV MIDTVEST søger nye, spændende hjem til endnu en sæson af Drømmehjem.
Foto: Morten Thomsen, TV MIDTVEST

Bor du i en gammel skole, et hjem med ægte 60’er stil eller en moderne funkisvilla, så er det måske dig, vi leder efter.

Anden sæson af Drømmehjem er netop rullet over skærmen, og nu er vi på jagt efter nye spændende boliger.

Vi leder både efter helt nye, renoverede og gamle hjem. Hjem med en helt særlig historie, en enestående beliggende eller som i det hele taget bare skiller sig ud, hvad enten det er inde eller ude. Og det må sådan set også gerne være et sommerhus.

Det skal sådan set bare kunne inspirere andre - og selvfølgelig ligge i Midt- eller Vestjylland.

Vi glæder os til at vise jer endnu flere inspirerende boliger.

9:02
Hvordan indretter man et helt rundt hus? Og hvordan ser det ud inden i et Z-formet hus, som har både et kunstnertoilet, et 60’er-bad og et moderne badeværelse? Det får vi svar på i episoden med fokus på hjem med former.