Sagen mod Danmarks rigeste fisker fortsætter: Brugte familienetværk som stråmænd

Som retsdagene skrider frem er et mønster begyndt at tegne sig mod storfiskeren Henning Kjeldsen. Anklagemyndigheden forsøger at bevise, at kvotefiskeren fra Thyborøn brugte nære relationer som stråmænd i selskaber, han selv har kontrolleret. Selv siger han, at han er drevet af glæden ved at hjælpe unge fiskere.

På den ottende retsdag ved retten i Holstebro fortsætter afhøringen af Henning Kjeldsen fra Thyborøn, der har taget plads i vidneskranken. Han er iført sorte bukser og en Hugo Boss-trøje med lynlås. I venstre øre sidder den karakteristiske guldørering.

Det hele handler om fiskekvoter.

Henning Kjeldsen skulle være hovedmanden bag, og syv fiskere er tiltalt for at være såkaldte stråmænd. Efter anklagemyndighedens opfattelse er de syv personer nemlig blevet indsat som ledende medlemmer i selskaber, de reelt ikke har haft nogen indflydelse på.

Selskaber, som har ejet store mængder af fiskekvoter, men hvor den reelle ejer af selskaberne i virkeligheden har været storfiskeren Henning Kjeldsen. Han har derfor tilegnet sig flere fiskekvoter, end det er tilladt. Og på den måde altså tjent godt 231 millioner kroner, som anklagemyndigheden nu vil konfiskere.

Han skulle være blevet hjulpet af en revisor og en advokat, der ligeledes risikerer at miste deres bestalling.

Men den måske største trussel mod Henning Kjeldsen er, at han risikerer at få frataget retten til at fiske i Danmark.

Hustru, bonussøn og andre nære relationer som stråmænd

Det er anden dag i træk, at Henning Kjeldsen skal svare på spørgsmål fra Bagmandspolitiets anklagere. Allerede tirsdag eftermiddag blev det mere tydeligt, hvad anklagemyndigheden prøver at bevise. Nemlig at der ikke blot er tale om tilfældige fiskere, som Henning Kjeldsen har samarbejdet med i sit forretningskonsortium. Men at det er nære familierelationer, der angiveligt har været brugt som såkaldte stråmænd, fordi Henning Kjeldsen ikke selv havde ret til flere fiskekvoter i sit eget selskab, Gitte Henning.

Lag for lag, og med et utal af interne e-mails og forretningsaftaler som dokumentation, kom det frem, at hans egen kone Birthe Kjeldsen i 2013 købte et fiskeriselskab, men at hun efter deres opfattelse ikke har haft indflydelse på den daglige drift.

Blandt andet siger anklageren, at mange af de aftaler, der er blevet indgået i Birthe Kjeldsens fiskeriselskab, kun er blevet sendt til Henning Kjeldsens mail og besvaret af ham. Anklageren spurgte, hvordan det kan lade sig gøre, hvis Birthe Kjeldsen var den reelle ejer af selskabet?

Men Henning Kjeldsen svarede gentagne gange, at de to snakkede sammen, at han rådgav hende, og at de sad ved siden af hinanden, når Henning Kjeldsen modtog de omtalte e-mails.

Ifølge storfiskeren er det sådan, det er, når man er gift.

- Så hjælper man hinanden, men det var hende, der stod for regningerne og driften, forklarede Henning Kjeldsen.

Anklager: Generelt var det så aftalt, at det var dig der stod for mails mellem advokat og revisorer?

- Ja, det var aftalen at der ikke skulle sendes noget til Birthe, fordi vi snakkede sammen om det løbende.

Igennem det meste afhøringen sad Birthe Kjeldsen med blikket rettet ned mod det strikketøj, hun sad med i skødet.

Da anklageren var færdig med at afhøre Henning Kjeldsen om relationen til konen, gik hun videre til næste punkt i tiltalen. Overdragelsen af et andet selskab til en af de andre medtiltalte fiskere i sagen. Den tiltalte viser sig at være Birthe Kjeldsens søn og dermed bonussønnen til Henning Kjeldsen.

Bonussønnens eneste rolle har ifølge politiet været at figurere på papiret som ejer. Den påstand forsøgte Bagmandspolitiet at bevise ved at fremlægge flere mails.

Mailkorrespondancer mellem sagens tiltalte advokat og revisor og Henning Kjeldsen. I en af mailsne skriver advokaten til Henning Kjeldsen: ’Jeg forstår, at brugen af ’navn’ (papsønnen red.) som fremtidig ejer i selskabsform, kan være vejen frem’.

Den formulering husker Henning Kjeldsen ikke, svarede han. Han fortalte i stedet at hans eneste hensigt har været at hjælpe den unge fisker med at komme i gang som selvstændig fisker ved at låne ham pengene. Nøjagtig som Henning Kjeldsens egen far lånte ham selv penge, da han startede som fisker for snart 40 år siden.

Men bonussønnens fiskerieventyr blev kort. Han sejlede fiskekutteren på grund på sin første tur. Det påvirkede ham ifølge Henning Kjeldsen så meget, at selskabets anparter skulle sælges videre.

Den næste ejer af selskabet var en ny ung fisker. Men ikke en for familien ukendt fyr. Det var nemlig fætteren til bonussønnen, der blev den næste ejer. Men når der skulle handles kvoter, var det Henning Kjeldsen der stod for det.

Anklager: Hvorfor det? 

- Jo, fordi han var jo ude og fiske det meste af tiden. Så jeg hjalp ham med aftalerne hjemmefra, det kan man jo ikke så godt gøre på havet, svarede Henning Kjeldsen.

Ville låne millioner til 'hemmeligt selskab'

Og sådan fortsatte mønstret ved onsdagens retsmøde. De næste personer og medtiltalte som Henning Kjeldsen skulle forholde sig til var blandt andre hans gode barndomsven igennem 50 år, og en fisker han har kendt ’siden han blev født’.

Han ville også hjælpe en nær ansat i selskabet Gitte Henning gennem ti år, der ville være selvstændig gennem storfiskerens hjælp.

I en mail til advokaten skrev Henning Kjeldsen og spurgte, om der kunne stiftes et selskab i en ansats navn og adresse. I en anden mail til banken skrev han, at han havde brug for at låne millioner af kroner til et ’hemmeligt selskab’.

Alle er relationer som ifølge anklagemyndigheden igen skulle være blevet brugt som i de foregående tilfælde. Som stråmænd og med Henning Kjeldsen i reel kontrol over forretningen.

Af interne mødereferater og plancher fra Danske Bank, som er blevet fundet i forbindelse med politiets ransagninger, bliver formuleringen ’kvoteselskaber’ brugt om de selskaber, der er en del af retssagen.

Anklageren ville vide, hvorfor banken kaldte disse selskaber for ’kvoteselskaber’. Henning Kjeldsen svarede, at han ikke vidste, hvorfor formuleringen var blevet brugt, men at det blot handlede om, at han skulle redegøre for sine investeringer overfor banken.

- Det er dem som, jeg har lånt penge ud til. Banken vil høre, hvad vi bruger vores penge til. Så det skulle vi jo fortælle dem, svarede han.

Investeringer, der altså ifølge Henning Kjeldsen, udelukkende skete for at hjælpe unge fiskere ind i branchen med.

Der er afsat i alt 25 retsdage til sagen, og der forventes at falde dom i juni.