Kort nyt

7. maj 2024 kl. 06:08

Råbende og skrigende mand skabte utryghed i midtby

Mandag aften skabte en 23-årig mand fra Herning utryghed i Herning midtby.

Det oplyser Lars Even, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

- Han rendte rundt nede i midtbyen og råbte og skreg og var fuld, siger han.

Det var omkring klokken 18, politiet opsøgte manden, der skabte utryghed omkring sig.

- Vi var nede og hive fat i ham, hvor han fik chance, og så kom vi derned igen, hvor han stadig råbte og skreg. Så fik han en bøde, siger Lars Even.

Manden var for beruset til, at politiet ville lade ham gå rundt i byen, så de tog ham med på stationen og lukker ham ud igen tirsdag morgen.

3 minutter siden

Flere elever mistrives i folkeskolen

Elevers trivsel på landets folkeskoler fortsætter med at dale.

En landsdækkende trivselsmåling fra skoleåret 2023/2024 viser, at 86,1 procent af eleverne i 4. til 9. klasse er glade for at gå i skole og trives.

Men det tal er lavere end målingen fra sidste år på 87,5 procent. Og endnu lavere end målingen i skoleåret 2015/2016, hvor trivslen toppede med 93 procent.

Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

- Det er dejligt, at mange folkeskoleelever generelt er glade for at gå i skole. Men det skal endnu flere være i fremtiden, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye i meddelelsen.

På tværs af regionerne viser tallene, at elevernes generelle trivsel er tæt på ens. Region Nordjylland indtager dog en top, mens Region Sjælland ligger i bund 3,3 procentpoint lavere.

Kl. 08.37

Dødelig dyrevirus nærmer sig Danmark

Virussygdommen Bluetongue, der typisk rammer får og kvæg, vil formentlig ramme Danmark i løbet af sommeren.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Bluetongue smitter ikke mennesker, men den kan være dødelig for kvæg, får, geder og hjorte.

Sygdommen kan også blive et dyrt bekendtskab for dyreholdere.

Der gives nemlig ikke erstatning for driftstab eller aflivede dyr, hvis sygdommen slår ned i en besætning.

Kl. 07.45

Skandaleramt virksomhed får ny direktør

Mette Højborg er tirsdag morgen tiltrådt som midlertidig direktør i Erhvervshus Midtjylland.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse

Virksomheden har i den seneste tid været under hård kritik af 21 nuværende og tidligere medarbejdere, som havde skrevet breve til bestyrelsen med kritik af den øverste ledelse, som de mente var skyld i et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Det er noget af det, som en ny direktør skal rette op på. 

- Udover det økonomiske og driftsmæssige ansvar, bliver Mette Højborgs vigtigste opgave at sætte gang i en kulturforandringsproces, så Erhvervshus Midtjylland igen bliver en velfungerende og tryg arbejdsplads, hvor medarbejderne er glade for at gå på arbejde, står der i pressemeddelelsen. 

Mette Højborg var indtil 31. december 2023 direktør for kultur, arbejdsmarked og erhverv i Holstebro Kommune, hvor hun bl.a. havde ansvar for stabene HR, udvikling og kommunikation. Før det var hun direktør i Børnenes Hovedstad A/S i Billund og erhvervs- og udviklingschef i Herning Kommune. 

Kl. 07.22

Svaner på vejen

Hvis du skal ud at køre på Holstebrovej mellem Rettrup og Hvidbjerg tæt på Skive, så vær lidt ekstra opmærksom.

Her har to store svaner og en enkelt ælling nemlig forvildet sig ud i siden af vejen. Trafikanter er stoppet op i en parkeringslomme og har sat en advarselstrekant ud for at gøre opmærksom på dyrene.

INCOMING 280524 1291 tiba
Kl. 05.17

Nu kan du booke en nat til vands

Noget kan tyde på, at du skal være hurtig, for de har været ganske populære de seneste to år. Men nu har du igen muligheden for at sikre dig en nat på vuggende grund.

Fire vandsheltere i Agger, Doverodde, Vilsund og Amtoft er nemlig åbnet for bookinger for sæsonen. Det skriver Thisted Kommune på Facebook.

Der er plads til, at fire personer kan overnatte og prisen for en booking er 100 kroner. Du kan booke en nat til vands lige her.

En shelter vejer 12 tons.
En shelter vejer 12 tons.
Foto: Sine Bach Jakobsen, TV MIDTVEST
Kl. 04.43

Sådan sikrer du dig: Voldsomt regnvejr begynder inden længe

Der kan være grund til at tage gummistøvler og regntøj på i dag, hvis meget af din dag foregår udendørs.

Både DMI og TV2 Vejret forventer nemlig massivt regnvejr over det meste af landet og flere steder kan der falde mellem 25 og 35 mm regn på 6 timer. 

Der er også risiko for lokale skybrud med mere end 15 mm på 30 min.

Kriteriet for kraftig regn er mindst 24 millimeter regn på seks timer. Normalt falder der 47 millimeter regn i løbet af hele maj.

Ved skybrud er regnen så intens, at kloaknettet ofte ikke kan følge med. Derfor kan det give lokale oversvømmelser.

Varslet fra DMI gælder fra klokken 09 til 21 tirsdag.

Kl. 04.18

Forsvundet fisker er fortsat savnet

Den fisker, som redningsbåde og helikoptere fra Søværnet mandag ledte efter, er fortsat ikke fundet. 

Det oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jan Nørrum. 

- Man forventer ikke at finde ham i live, siger vagtchefen. 

Eftersøgningen på havet blev indstillet i nat, men vil fortsætte i dag på stranden, oplyser ved Søndervig, oplyser vagtchefen. 

27. maj 2024 kl. 22:38

Storstilet eftersøgning fortsætter i nat

Natten igennem vil adskillige fartøjer forventligt fortsætte deres eftersøgning af den fisker, der menes at være faldet overbord fra en kutter, der mandag morgen stævende ud fra havnen i Hvide Sande.

Det bekræfter Christer Haven, der er presserådgiver i Forsvarskommandoen, i en sms til TV MIDTVEST mandag aften.

Redningshelikoptere og redningsbåde har gennem det meste af mandag været i færd med en storstillet eftersøgning på strækningen fra Hvide Sande-Thyborøn, men helikopterne er nu fløjet hjem igen.

Få alle detaljer fra eftersøgningen i TV MIDTVESTs liveblog.

27. maj 2024 kl. 22:25

FC Midtjylland takker for "fremragende festdag"

Mandag eftermiddag er FC Midtjylland blevet fejret i Herning og Ikast, efter klubben søndag vandt dette års Superliga.

I en video, der er lagt på de sociale medier, takker klubben for den fejring, man har mødt mandag.

- Tak for en fremragende festdag, lyder det desuden i et opslag på X.

TV MIDTVEST fulgte fejringen i Herning og Ikast. Læs eller genlæs højdepunkterne nedenfor.

27. maj 2024 kl. 22:05

Feriepark melder tæt på udsolgt i ferien

Jesperhus Feriepark har tæt på udsolgt i sommerferien.

Det oplyser ferieparken på Mors på Facebook.

Ifølge ferieparken er man "20 procent foran sidste år".

1. juni starter Henrik Munksgaard som ny direktør i ferieparken, og han kan dermed se frem til en travl sommer.

27. maj 2024 kl. 21:15

DF-spids runder 100.000 kroner i indsamling

Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget Anders Vistisen har nu indsamlet 100.000 kroner til sin kampagne, der skal sikre, at han beholder sit mandat.

Det oplyser den midtjyske politiker på det sociale medie X.

-  Det er helt vildt, og jeg er fuld af taknemmelighed og optimisme, skriver han.

Flere meningsmålinger spår, at Anders Vistisen og DF får svært ved at beholde deres mandat i Europa-Parlamentet.

27. maj 2024 kl. 21:02

Asylansøger bor i skoven

Alexander sover hver nat et nyt sted. Nogle gange på gaden, nogle gange i skoven.

Han har ellers et værelse på Asylcenter Holstebro, hvor han kan overnatte - men ifølge Alexander, er værelset så fyldt med røglugt, at det er umuligt for ham at bo der.

Han beskriver, hvordan lugten af røg sad i væggene og madrasserne på værelserne.

- Jeg får hovedpine, kløe i halsen, og da jeg lå på en ad madrasserne, kastede jeg op, siger Alexander.

Den daglige leder af Asylcenter Holstebro, Peter Wager, kan ikke genkende kritikken af værelserne.

Han fortæller, at der er rygeforbud på centret, og at han ikke har modtaget andre klager om røglugt. 

27. maj 2024 kl. 20:55

Ny assistance på vej til eftersøgning på vestkysten

Mandag aften er mindst to nye redningsskibe på vej til vestkysten ved Søndervig for at lede efter en fisker, der formodentlig er faldet over bord.

Det fremgår af en opdatering på Facebook, som Marinehjemmeværnet står bag mandag aften.

Forsvaret og en række andre myndigheder har siden 11-tiden haft gang i en storstilet eftersøgning, da en tom, grundstødt kutter blev set ud for stranden ved Søndervig.

Myndighederne arbejder ud fra en tese om, at det var kutterens ejer, der befandt sig på fartøjet, da det mandag morgen stævnede ud fra havnen i Hvide Sande.

27. maj 2024 kl. 20:25

Vandchef beklager dårlig kommunikation til øboer

I et længere Facebook-opslag sætter direktør for Skive Vand Ivan Drejer nu flere ord på den forurening, der betød, at furboerne i 18 dage blev opfordret til at koge deres vand.

- Hos Skive Vand har vi arbejdet på højtryk for at lokalisere og fjerne den forurening, der blev konstateret den 5. maj. En forurening, der viste sig mere besværlig at fjerne, end vi forventede, skriver direktøren blandt andet i opslaget, der er delt i den lokale Facebook-gruppe.

I opslaget uddyber direktøren, hvorfor det tog 18 dage før anbefalingen om at koge vandet blev ophævet.

Det skyldes blandt andet flere rene prøver, der blev efterfulgt af beskidte prøver.

- Vi er meget kede af den negative oplevelse, I har haft. Hos Skive Vand ønsker vi nemlig altid at sikre det bedste vand til vores kunde, skriver han.

Skive Vand har fortsat ikke lokaliseret årsagen til enterokokkerne, men et UV-anlæg garanterer, at vandet nu kan drikkes.

27. maj 2024 kl. 19:41

Lyn ødelagde tankstation

Et lynnedslag resulterede søndag eftermiddag i, at Shells tankstation i Spjald mellem Skjern og Holstebro gik i udu.

Det oplyser Spjald Motor på Facebook.

Lynnedslaget ramte også vaskehallen, der ligeledels gik i udu.

Mandag er det igen muligt at tanke og få vasket sin bil, oplyser Spjald Motor på Facebook.

27. maj 2024 kl. 19:28

Nye prognoser viser massive mængder regn

Tirsdag kommer der et nyt, massivt regnvejr til hele landet – og lokalt kan der igen komme skybrud, vurderer TV 2 Vejret, der er enige med DMI.

Ifølge TV 2 kan skybrud lokalt kune forekomme over Fyn, Lolland, Falster og Vestsjælland, mens DMI forventer lokale skybrud i Midt -og Vestjylland.

Ved skybrud er regnen så intens, at kloaknettet ofte ikke kan følge med. Derfor kan det give lokale oversvømmelser.

Kraftig regn kan også betyde mindre oversvømmelser i eksempelvis lavninger, men det meste vand optages i naturen.

Kriteriet for kraftig regn er mindst 24 millimeter regn på seks timer. Normalt falder der 47 millimeter regn i løbet af hele maj.

27. maj 2024 kl. 18:44

Ingen ny Michelin-stjerne til landsdelen

Midt- og Vestjylland beholder sine to Michelin-stjerner, der er i henholdvis Gødstrup ved Herning og Agger i Thy.

Det står klart efter mandagens stjerneuddeling i Finland.

Resturant Tri i Agger har har dog fået en ekstra stjerne i form af den grønne bæredygtighedsstjerne.

Restaurant Domæne i Gødstrup og Tri har begge en stjerne, der indikerer, at de begge er "en god restaurant i sin kategori".

27. maj 2024 kl. 18:11

Thy-restaurant får grøn Michelin-stjerne

Restaurant Tri i Agger har mandag fået den såkaldte Michelin Green Star – den grønne stjerne . der gives for en bæredygtig tilgang til gastronomi.

I 2023 modtog restauranten sin første "rigtige" Michelin-stjerne.

Restauranten værner blandt andet om bæredygtigheden ved at bruge lokale råvarer fra Thy og Mors.

27. maj 2024 kl. 16:43

Vestjysk hurtigløber får ny skade inden OL-kvalifikation

Lemvig-løber Ida Karstoft har fået endnu en skade inden kvalifikationen til OL i Paris.

Det skriver sprinteren i et opslag på sin Instagram-profil.

- Det er med stor sorg, at jeg annoncerer, at jeg ikke stiller op til de kommende Diamond League-stævner eller EM, skriver hun.

Ida Karstoft har det seneste stykke tid været præget af flere skader. Hun håber dog stadig på, at hun kan kvalificere sig til OL.

- Det er uden tvivl målet, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at optimere mine chancer. Det er derfor, jeg tager et skridt tilbage, så jeg forhåbentlig får nok tid og point til at blive klar til OL, skriver Ida Karstoft.

27. maj 2024 kl. 15:59

DMI varsler voldsomt vejr tirsdag

Tirsdag bliver med kraftig regn og lokale skybrud.

Det skriver DMI i et varsel.

Varslet gælder fra klokken 09 til 21 tirsdag, og DMI forventer mellem 25 og 35 mm regn på 6 timer. Der er også risiko for lokale skybrud med mere end 15 mm på 30 min.

Regnen kommer i forbindelse med lavtryk, der skal passere landet fra syd.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.