Skoletest er fyldt med fejl: - De skal laves helt om eller skrottes

De nationale test giver misvisende resultater, slår en ny rapport fast. Og det er ikke overraskende, mener Torben Voss, der er formand for Vestjysk Lærerforening.

Elever fra 2. til 8. klasse kæmper i disse uger med de nationale test, som skal måle elevernes faglige niveau i udvalgte fag. Men de nationale test, der bruges i folkeskolerne, giver forkerte og usikre resultater, fastslår forskere fra Aarhus Universitet i en ny rapport.

Den konklusion overrasker ikke Torben Voss, der er formand for Vestjysk Lærerforening.

- Lærerne har i årevis sagt, at den her måde at teste på ikke fungerer. Så jeg er da glad for, at vi fik ret, men det er ærgerligt, at der ikke er blevet lyttet til os, siger han.

Frustrerede lærere og pressede elever

Eleverne får mellem 0 og 100 point, når de testes. Forskernes undersøgelser viser, at elever, der skulle være på et middelniveau på 50 point, i princippet lige så godt kunne få 16 eller 84 point.

FAKTA: De nationale test

Forskerne bag undersøgelsen anbefaler, at de igangværende nationale test helt stoppes, og at alle pædagogiske, politiske og styringsmæssige beslutninger foretaget på baggrund af de nationale test bliver taget op til revision.

- Resultaterne for både den enkelte elev og skolerne er meget usikre, og testene bruger forkerte sværhedsgrader. Det betyder, at mange elevers dygtighed vurderes forkert, at sammenligninger mellem skoler og kommuner er forkerte, og at man ikke kan bruge de nationale test til at sammenligne elevpræstationer på tværs af årgange, siger professor MSO Jeppe Bundsgaard fra DPU, Aarhus Universitet.

Torben Voss håber, at testen vil få politikerne til som minimum at lave om på udformningen af de nationale test.

- De skal laves helt om eller skrottes. For lærerne giver de her test frustration i dagligdagen, fordi de både er nødt til at tilrettelægge undervisningen efter det, og fordi det kan være svært at forklare de ofte skæve resultater til en forældresamtale. Og for eleverne giver det præstationsangst. Hvis man absolut skal teste, skal man være helt sikker på, at det kan bruges til noget. Man skal ikke teste bare for at teste - det giver ingen mening, siger Torben Voss.

Det samme mener formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal.

- Man kan ikke reducere det at undervise børn til et enkelt tal. Det har man aldrig skullet, og det vil man aldrig kunne, siger han til Ritzau.

Ministeren skal gøre noget

Undervisningsministeriet indførte i 2010 de nationale test som kostede 110 millioner kroner at udvikle. Hvert år bruges der 14 millioner kroner på at gennemføre testene.

Rapportens resultater har fået blandt andre SF og Enhedslisten til at kalde ministeren i samråd.

- Vi bruger rigtig mange penge på at teste eleverne, og hvis det hverken er retvisende eller pædagogisk forsvarligt, mener jeg, at testen skal droppes helt. Eller, som forskerne foreslår, som minimum sætte testene i bero, indtil vi er sikre på, at resultaterne ikke er misvisende, siger Jacob Mark, undervisningsordfører for SF, til DR.

Også hos Socialdemokratiet er man indstillet på, at der skal gøres noget.

- I første omgang vil jeg gerne have ministeriet til at tage stilling til, om resultaterne fra rapporten stemmer. Er der virkelig hold i det her, så skal de nationale test laves om. Men det er en stor og dyr beslutning, så vi skal være helt sikre på, hvilken vej vi skal gå, siger partiets undervisningsordfører, Annette Lind.

Hun planlægger at tage sagen op til det næste møde i forligskredsen bag folkeskoleloven.

TÆT PÅ fra 25. oktober 2018: Ti gange i løbet af deres skoletid, skal børn og unge igennem de obligatoriske nationale test i folkeskolen. Test, der skal teste elevernes færdigheder i flere forskellige fag. Men spørgsmålet er om de nationale test overhovedet virker.

Læs flere artikler fra Holstebro eller i kategorien Uddannelse.