Beredskab fra Sjælland hjælper med at begrave mink i Holstebro

Beredskabsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Hjemmeværnet, Forsvaret og Politiet er lige nu i fællesskab ved at begrave tusindevis af mink i massegrave.

Beredskabsstyrelsen Sjælland er i lige nu i Holstebro for at hjælpe med at begrave mink.
Beredskabsstyrelsen Sjælland er i lige nu i Holstebro for at hjælpe med at begrave mink.
Foto: Anders Meyer, TV MIDTVEST

Beredskabsstyrelsen Sjælland er lige nu i Holstebro for at hjælpe med massegravene til mink.

Omkring otte kilometer uden for byen bliver tusindevis af mink begravet, mens Beredskabsstyrelsen hjælper med at desinficere køretøjerne, som afleverer dyrene.

- Vi støtter for at sikre, at der ikke kommer noget ud, som helst ikke skal ud i samfundet, forklarer Jan Erik Rask Skaarup fra Beredskabsstyrelsen Sjælland.

Der er omkring 13 millioner mink i Danmark, som lige nu bliver aflivet. 

- Det er en stor opgave, fordi mængden af mink er ret stor. Både Fødevarestyrelsen, Forsvaret, Politiet, Hjemmeværnet, en række vognmand og vores folk er herude for at hjælpe til, forklarer Jan Erik Rask Skaarup.

Køretøjer bliver renset

Mens flere af de andre myndigheder står for selve nedgravningen af minkene, sørger Beredskabsstyrelsen for desinficering.

- Vi sørger for, at vi sprøjter alle køretøjer med en virusnedbrydelig væske, så sandsynligheden for, at virusset kommer ud i samfundet, er mindre, fortæller Jan Erik Rask Skaarup.

Minkene bliver begravet i lag, hvor der ind i mellem bliver sprøjtet med en væske, som fjerner bakterier og virus og som er med til at nedbryde minkene. Beredskabsstyrelsen mener, at det er en god løsning.

- Der er jo desværre eksempler på, at mink tidligere er blevet tabt ude på landevejene. Så jeg er tryg ved, at der er lavet en løsning, hvor man i hvert fald har gjort, hvad man kunne, for at det ikke sker igen. At man ikke taber ting, som man ikke skal tabe ude i den lokale del af samfundet, fortæller Jan Erik Rask Skaarup fra Beredskabsstyrelsen Sjælland.

11:09
Minkavlere skal starte forfra efter regeringen har besluttet at aflive alle mink efter fund af muteret coronavirus: