Venstre vil sænke skatten: Men i Herning vil borgmesteren sætte den op

Venstre kæmper på landsplan for lavere skat. I Venstre-højborgen Herning håber borgmesteren omvendt, at man kan få lov at sætte den op.

0:42
Venstre med borgmester Dorte West i spidsen vil hæve skatten fra 24,9 procent til 25,4 procent.
Foto: Morten Thomsen TV MIDTVEST

Herning-borgmester og Venstrekvinde Dorte West indrømmer det gerne:

- Det er ikke klassisk liberal politik at sætte skatten op.

Venstre – Danmarks Liberal Parti har da også som politik, at skattestoppet skal bevares. Og regeringen arbejder for, at skatter og afgifter skal lettes.

Alligevel går Herning-borgmesteren nu forrest i kampen for at sætte skatten op. 

Står det til hende, skal herningenserne betale 0,5 procentpoint mere i kommuneskat - en stigning fra 24,9 til 25,4 procent.

- Det skal gavne vores velfærdsområder, siger Dorte West.

Var enige om, den ikke skulle stige

Rent praktisk er det ikke så ligetil for en kommune at få lov at hæve skatten, men det bliver tilsyneladende ikke svært at finde flertal for at forsøge.

For Venstre sidder på flertallet i Hernings byråd.

Hvis skatten hæves med 0,5 procentpoint, kan det betyde rundt regnet 80 millioner ekstra i kommunekassen.

Kort efter det seneste kommunalvalg i november 2021 blev alle partierne i byrådet ellers enige om, at ”skatterne holdes i ro i den kommende byrådsperiode (- det er den periode, som nu er i gang red.)”.

Presset velfærd er ikke liberalt

Direkte adspurgt om, om Dorte West tror, at folk vil undre sig over det brudte løfte, mener borgmesteren, at flere borgere vil undre sig over, at Herning er særligt presset på velfærd.

For når hun siger, at det ikke er klassisk liberal politik at hæve skatterne, er der en vigtig tilføjelse:

- Det er heller ikke liberal politik at have en velfærd, man efterhånden synes er for presset, siger Dorte West.

Borgmesteren mener, at man bliver nødt til at diskutere, om det er et mål i sig selv at have en af de laveste kommuneskatter i regionen, eller om man skal hæve skatten for at få flere penge til velfærdsopgaver.

Jørgen vil ikke betale mere

På gaden i Herning vækker forslaget om højere skat både glæde og det modsatte.

Pensionisten Jørgen Iversen er ikke meget for at skulle til lommerne.

- Skattetrykket skal blive, hvor det er, og så må de prioritere anderledes.

- Hvis det er for at få råd til bedre velfærd, og skatten går til det, har jeg ikke noget imod det, men den hopper jeg ikke på. Byrådet må få det til at hænge sammen på en anden måde, siger pensionisten fra Snejbjerg.

Agnete og Poul betaler gerne

Omvendt er både Agnete Jacobsen og Poul Siggaard positive over for forslaget. 

De mener, at den nuværende velfærd på især ældreområdet halter, og at det derfor kan være nødvendigt at hæve skatten.

- Vi kan ikke byde de ældre det, vi gør i øjeblikket, siger Agnete Jacobsen, der sidder i Kristendemokraternes lokalbestyrelse i Herning.

Hun blev for to år siden pensioneret, men inden da arbejdede hun på plejehjem. Og hun kan konstatere, at de tidligere kollegaer har endnu mere travlt nu.

Pensionisten Poul Siggaard deler hendes opfattelse. Han hæfter sig ved, at Herning Kommune har en kommuneskat, som er den næstlaveste i Region Midtjylland. 

I Herning er kommuneskatten lige nu 24,9 procent, mens den i kommuner som Silkeborg, Viborg, Holstebro, Thisted og Skive er 25,5 procent. 

Så hvis han fremover skal betale mere i skat, er han villig til det:

- Jeg tænker, at jeg har god samvittighed over for de ældre mennesker, mine penge så ville gå til, siger Poul Siggaard fra Lind.

Kan sættes op gradvist

Om skatten ender med at blive sat op, er endnu ikke endegyldigt besluttet. For at man som kommune kan sætte skatten op, skal staten give lov.

Det kræver som regel, at andre kommuner sætter den ned. Sker det ikke, kan kommuner, der sætter skatten op, risikere sanktioner fra staten.

Derfor er det heller ikke sikkert, at skattestigningen kommer i ét hug. Skattestigningen kan meget vel ske i etaper, forklarer Dorte West.

Hvis skatten bliver hævet i Herning, bliver det første gang siden kommunalreformen i 2007.