Skive Stadion nødsaget til at leje lys før Brøndby-kamp

00:35

Skive Stadion nødsaget til at leje lys før Brøndby-kamp

Onsdag tager Skive i mod Brøndby, når der skal spilles pokalkvartfinale. En kamp der kræver en lettere modificering af Skive Stadion.

I dag ankom et større læs lamper til Skive Stadion. 

De mange lampe der skal sikre nok lys til onsdagens pokalkvartfinale mod Brøndby.

Skive Stadion, der normalt kun lægger græs til 1. divisionskampe,  har måttet sande at faciliteterne på det lokale stadion hverken lever op til DBU's eller tv-stationernes krav om belysning på banen.

Derfor har de  været nødt til  at leje det gamle stadionlys fra Horsens Arena for at kunne lege med de store klubber.

Lamperne er lejet i Hvidovre og fylder to hele lastbil-trailere.

- Det er altid spændende at prøve noget, man ikke lige prøver hver dag. Vi har godt 250 ampere på alle fire master, og det svarer til godt og vel ti parcelhuse i forbrug, lyder det fra Lasse krog, der er montør ved Skive El-service

 

Elektrikere fra Skive har de seneste dage gjort to  kilometer kabler klar og testet det store lyssæt.

-Jeg ved ikke lige helt præcis, hvad sådan en koster, men det er jo ikke lige sådan en lampe, man tager og hænger over stuebordet, siger Lars Krogh

Hvorvidt omkostningerne til de lejede lyskilder vil blive tjent ind på ved onsdagens kamp mod Brøndby må tiden vise.