Pihl Lorentzen støtter Kristian Jensen som formand

Pihl Lorentzen støtter Kristian Jensen som formand

Kristian Pihl Lorentzen trækker støtten til Lars Løkke Rasmussen. Han peger på Kristian Jensen som ny formand.

Trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen trækker sin støtte til Lars Løkke Rasmussen. I stedet peger han nu på Kristian Jensen som ny formand for Venstre.

- Nu skal politiken tilbage i hovedsædet. Danmark har brug for Venstres politik, og det kan vi kun få uden Lars Løkke Rasmussen, siger Kristian Pihl Lorentzen til TV MIDTVEST

Han er overbevist om, at Kristian Jensen er den rigtige formand til at tage over på formandsposten.

På spørgsmålet om hvor vidt Kristan Pihl Lorenzen tror, at Kristian Jensen er klar til at overtage formandsposten for Venstre svarer han:

- Ingen kommentar.

Dermed melder Kristian Pihl Lorentzen sig ind i det kor af Venstre-folk, der ikke længere støtter Lars Løkke Rasmussen som formand for Venstre, ligesom Mads Rørvig og to andre ordførere fra Venstre trak støtten tidligere på formiddagen.

Løkkes skæbne afgøres i aften

Kl. 17.30 tirsdag eftermiddag skal Venstres hovedbestyrelse mødes i Odense, hvor det formentlig bliver afgjort, hvem der skal stå i front for partiet.

Vi følger sagens udvikling både her på nettet og i aftenens nyheder, hvor vi er til stede direkte fra mødet i Odense.