Musicalskole sparer penge ved at udskrive konkurrencer

Musicalskolen i Viborg blev ramt af sparekniven, men nu er Scenekunstnerisk Grundkursus skabt som et alternativ.

01:51

Musicalskole i Viborg blev ramt af sparekniven, men er nu afløst af nyskabelsen Scenekunstnerisk Grundkursus. Video: Karsten Mortensen, TV MIDTVEST

Unge mennesker med en spirende musicalstjerne i maven har fået nye muligheder i Viborg. For få år siden lukkede byrådet den daværende musicaltalentskole i byen, men nu er der igen opstået en scenekunstskole, hvor unge kan afprøve deres talenter på de skrå brædder. 

- Vi har fundet en måde at gøre det på, så vi bliver helt vores egen, fortæller instruktør og koordination på Scenekunstskolen, Christian Eiming.

Den nye skoles budget er nemlig kun halvt så stort, så der skal tænkes kreativt for at få enderne til at nå sammen. Og derfor udskriver skolen en konkurrence, hver gang der skal opføres en ny musical. Herefter udvælges det bedste forslag som så opføres af eleverne. På den måde bliver der sparet mange penge.  

- Hvis vi skulle lave en af de kendte musicals, så koster det rigtig mange penge i rettigheder. Det er der sådan set ikke noget i vejen med, det er vores økonomi bare ikke til, forklarer Christian Eiming. 

Eleverne på det scenekunstneriske grundkursus får undervisning tre gange om ugen, og hvis talentet er bæredygtigt, bliver de skolet til en fremtid på endnu større scener. 

Simon Winther er elev på skolen, og onsdag aften havde han en af de bærende roller i skolens opsætning af den engelske børnebogsklassiker 'Vinden i piletræerne'. For ham er scenekunstskolen det helt rigtige. 

- Det her er en rigtig god måde at få øvelse på og få det ind i kroppen, siger han og fortsætter.

- Det er et unik tilbud. Den her måde at lave teater på, og den her måde at få en social sammenhæng med alle dem på holdet.

De unge kan gå på uddannelsen i tre år, men inden de kan starte, skal de igennem en optagelsesprøve. 'Vinden i piletræerne' spiller frem til og med den 29. april. 

02:36

TV MIDTVEST var med bag kulisserne, lige inden det gik løs onsdag aften.

Luk video