Mårhunden får frit spil

Imens Skov- og Naturstyrelsen venter på penge fra EU til at bekæmpe mårhunden, yngler det uønskede rovdyr med høj hast. Det vækker nu kritik af styrelsen.

Skov- og Naturstyrelsen skulle have lavet en handlingsplan for bekæmpelse af mårhunden allerede før sommerferien, men den er endnu ikke færdig. Imens vinder Mårhunden terræn i det meste af landet til stor skade for det oprindelige dyreliv.

Hos Skov- og naturstyrelsen er forklaringen på den forsinkede handlingsplan, at de venter svar på en ansøgning til EU om penge. bl.a til bekæmpning af mårhunden.

Ekstra beføjelser til jægerne ikke nok

Indtil planen og det tunge skyts kommer, har Skov- og Naturstyrelsen givet jægerne ekstra beføjelser til at bekæmpe mårhunden.

Men selv med de ekstra beføjelser tror jægerne ikke på, at det kan lykkes.

- Jeg tror ikke, vi kan skyde dem væk længere. Det havde jeg et optimistisk håb om for et stykke tid siden, men da jeg så, at de er simpelthen er over hele landet, så tror jeg ikke på den længere. Men det må Skov- og Naturstyrelsen så finde ud af, siger jæger Kim Bundgaard fra Harboøre Tange til TV/MIDT-VEST.

Se hele interviewet med ham her:

Hvis man ser en af de sky mårhunde, kan man indberette sine observationer til på Skov- og Naturstyrelsen, og det kan man gøre på styrelsens hjemmeside:

Indberet her.