Løkke om ambulancer: Vi er godt på vej

Man vil aldrig kunne sikre, at alle ambulancer når frem inden 15 minutter, siger statsministeren.

Regeringens trofaste støtteparti Dansk Folkeparti er ikke tilfreds - men ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen er regeringen godt på vej til at opfylde sit løfte om, at ambulancerne skal være fremme inden 15 minutter.

Statsministeren understreger, at man aldrig nogensinde vil kunne sikre, at samtlige ambulancer over hele landet når frem inden 15 minutter.

- Vi skal nå længere

-Vi er rigtig langt med at opfylde vores ambition, men vi skal da nå længere. Og specielt de steder, hvor der langt til de nye moderne supersygehuse er det vigtigt, at vi har et hurtigt lokalt beredskab, sagde statsministeren til TV/MIDT-VEST, da han onsdag besøgte Ringkøbing Skole.

Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten er den gennemsnitlige ventetid på Thyholm 22,1 minut - en situation, som Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti ikke er tilfreds med.

01:43 Luk video