Hærværk i Viborg midtby

To mænd og to kvinder er blevet anholdt for at have lavet groft hærværk i Viborg midtby i nat. Adskillige ruder er blevet smadret i flere bygninger.

120413_ruder.jpg

To kvinder på 20 år og to mænd på henholdsvis 21 og 22 år er blevet anholdt i Viborg for at have smadret adskillige ruder og sparket til lygtepæle i midtbyen.

Politiet fik lidt efter midnat flere anmeldelser fra vidner, der havde set de fire sparke til lygtepæle og smadre vinduer. En patrulje rykkede ud til stedet, og de fik hurtigt kontakt til den ene mand. Han fortalte ifølge politiet, at hans venner også var i området.

Betjent fik et slagPolitiet besluttede at tage de fire med på stationen til afhøring, men den ene pige var knapt så samarbejdsvillig.

Ifølge politiet slog hun den ene betjent og forsøgte efterfølgende at stikke af. Hun vil nu blive sigtet for vold mod tjenestemand.

Banegården hærget

De fire personer har været på spil flere steder i Viborg. Blandt andet er der blevet smadret ruder i banegårdsbygningen og flere butikker har også fået smadret ruder.

- Vi er ikke i tvivl om, at det er groft hærværk, siger Henrik Grove fra lokalpolitiet i Viborg.

Politiet skal nu i gang med at indsamle beviser fra blandt andet videoovervågning og vidner. Samtidig regner de med, at der kommer flere anmeldelser ind i løbet af dagen efterhånden som butiksejerne møder ind. De fire personer nægter indtil videre.