Elia - nu med sikkerhedsnet

Efter flere ulykker ved Elia blev det besluttet, der skulle et sikkerhedsnet op. Nu er det på plads inde i den store skulptur

Foto: Anders Munk Poulsen, TV MIDTVEST

Nu er der blevet sat et net op som sikkerhedsforanstaltning ved Elia, efter der har været flere dødsulykker.

Der har længe været snak om sikkerheden ved kunstværket Elia, og derfor er bestyrelsesformanden glad for, at det nye net endelig er blevet sat op.

- Der er jo sket to alvorlige ulykker herude. Politiet har siden den første ulykke undersøgt forholdene, men kom frem til at ulykken var forsaget af uheldige omstændigheder. Og efter den anden episode, hvor en kvinde begik selvmord var vi enige om i bestyrelsen at vi måtte gøre noget, fortæller bestyrelsesformanden for Fonden Elia, Henrik Schinkel Stamp.

Sikringen kommer efter at først en 21 årig mand ved et uheld kom til at hoppe ned i den 11 meter dybe skulptur i oktober. Her afviste bestyrelsen af optimere sikkerheden fordi poliet sagde den var i orden.

To måneder efter benyttede en kvinde skulpturen til et selvmord. Det fik blandt andet kunstneren bag værket til at kalde på handling.

 - Efter det sidste dødsfald ringede jeg til vores formand, og så var vi meget hurtigt enige om, at det skal standses. Den mulighed skal ikke være der mere, fortalte Ingvar Cronhammer i februar til TV MIDTVEST.

Den handling er altså nu kommet i form af et net i tre meters højde over skulpturens bund.