Crowdfunding: Samlede 1,1 million til ny film

Animationsfirma fra Viborg har stor succes med at samle ind til en film, der endnu ikke er udgivet.

Mange virksomheder har problemer med at skaffe kapital, når de skal føre en ny ide ud i livet - men det er der råd for.

Fænomenet crowdfunding breder sig i hvert fald hastigt i Danmark. Det er en metode, der går ud på at få folk til at betale over nettet - før produktet er færdigt.

Animationsfirmaet Sun Creature Studio har i Viborg har netop samlet et rekordstort beløb ind til en ny film. Bidragsydere over hele verden har givet godt 160.000 dollars - svarende til 1,1 million kroner. Og det altså vel at mærke for en film, der endnu ikke er lavet.

- Det er overraskende, at folk har så stor tiltro til os. Det er vildt sejt, siger Kenneth Ladekjær, der er partner i Sun Creature Studio.

01:45 Luk video