Billeder: Blomster fra Holstebro til Struer

Landmænd omkring landevejen fra Struer til Holstebro er begyndt at samarbejde om at forskønne landevejen med blomster i vejkanten.

250713_blomster_0.jpg

Kører man en tur mellem Struer og Holstebro, vil man kunne se en blomsterkorridor, som Landmændene på begge sider af vejene lægger jord til.

Det er Hunsballe Frø og entreprenørfirmaet Kaj Bech, der i samarbejde med Holstebro- og Struer Kommune står for projektet.

- Hvis man stikker hovederne sammen og tør spørge om hjælp, så kan man gennem et godt samarbejde få noget til at ske med relativt få midler, siger Kristian Lundgaard-Karlshøj, der er en af initiativtagerne bag projektet.

Til glæde for alle

Projektet er til glæde for alle, der kører på vejen, og det er Holstebro- og Struer Kommune, der hver bruger 20.000 kroner på blomsterne.

- Det er med til at understrege og fortælle omverdenen, at vi i udkantsdanmark godt kan samarbejde, og at vi er gode til at finde på nogle mere finurlige ting, siger Struers borgmester, Niels-Viggo Lynghøj.

I vejkanten er der plantet både solsikker, lupiner og honningurt.

blomster5_0.jpg

blomster1_0.jpg

blomster4_0.jpg

blomster7_0.jpg